Har du teknisk interesse og erfaring med lager- og indkøbsrelaterede opgaver? Og vil du være med til at varetage og støtte den fysiske fremskaffelse af reservedele på vores fabrik i Vejle og sikre, at produktionen til hver en tid kører optimalt? Så kan denne stilling være en spændende mulighed for dig.

 

Få en nøglerolle i vores tekniske afdeling

På vores fabrik i Vejle producerer vi ca. 45.000 tons fødevarer om året, primært konservesprodukter, og vi beskæftiger omkring 300 medarbejdere. Du bliver en del af et teknisk team sammen med 3 dygtige kolleger og vores vedligeholdelsesleder. Vi hjælper hinanden og sikrer, at både humør og drift er i topform. I teknisk afdeling er vi i alt 45 kolleger.

 

Dine primære opgaver bliver at

  • Identificere behov og rekvirere tekniske reservedele og komponenter til vedligehold
  • Opsøge leverandører, når dele ikke findes i eksisterende leverandørportefølje
  • Indhente tilbud, analysere løsninger og sikre korrekt match mellem behov og løsning
  • Sikre hurtig fremskaffelse i kritiske situationer f.eks. ved nedbrud
  • Følge op på leverancer, kvalitet og leveringstider
  • Sikre tæt samarbejde med kolleger i teknisk afdeling, produktion og vores centrale indkøbsfunktion på hovedkontoret i Randers

 

Din profil

  • Erfaring fra stilling som teknisk koordinator, indkøber eller lignende relevant erfaring
  • Stærke IT-kompetencer, herunder erfaring med Microsoft 365
  • Gode danskkundskaber, engelsk på brugerniveau
  • God teknisk forståelse for mekanik, el, automation og reservedele
  • Evne til at finde løsninger på ikke-standard komponenter
  • Struktureret og detaljeorienteret
  • Proaktiv og løsningsorienteret – især ved akutte behov
  • Stærke kommunikative evner og gode samarbejdsevner

 

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du

  • Evner at finde eller få fremstillet dele, der ikke findes i systemet
  • I tæt samarbejde med teknikerne hele tiden er på forkant med at afdække fremtidige behov og får din indsigt omsat til konkrete indkøb
  • Forstår sammenhængen mellem lager, vedligehold og driftsstabilitet

 

Vi tilbyder

  • En central rolle med stor betydning for fabrikkens drift og oppetid
  • Gode kolleger og mulighed for at være del af et fagligt stærkt teknisk miljø
  • Gode udviklingsmuligheder

 

Lyder det som noget for dig?

Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning via linket allerede i dag. Har du spørgsmål til jobbet, så ring til Ole Hein, teknisk chef, på 20 75 44 11.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.