06/01/2026

Danish Crown Foods

DNK-Vejle

 

Tekniker - få indflydelse på din hverdag 

Kan du finde fejlen – uanset om det er trykluften, kedlen eller noget tredje, der driller?

Så bliv en del af teknikerteamet på Danish Crowns forædlingsfabrik i Vejle.

 

Hos os får du:

 

  • spændende udfordringer og sparring – vi klæder dig godt på til opgaven
  • en hverdag fyldt med forskellige tekniske opgaver
  • adgang til kantine og motionscenter

 

Teknisk team på 5

På vores fabrik i Vejle producerer vi ca. 45.000 tons fødevarer om året (primært konservesprodukter) og beskæftiger omkring 300 medarbejdere.

 

Du bliver en del af et teknisk team sammen med 5 gode kolleger og vores tekniske chef, Ole. Her hjælper vi hinanden, koordinerer selv vores mødetider og sørger for, at både humør og anlæg er i topform. I teknisk afdeling er vi i alt 45 kolleger.

 

Du driver og vedligeholder vores tekniske hjerte

Hos os er 2 dage ikke ens – og du får selv stor indflydelse på din hverdag. Du møder som udgangspunkt kl. 6.00-13.48 fra mandag til fredag – efter endt oplæring kan anden arbejdstid aftales. Da anlæggene kører i døgndrift, indgår du i en døgnvagt ca. hver 4. uge, hvor du er tilgængelig på telefon.

 

Sammen med dit team drifter, vedligeholder og optimerer du forsyningsanlæggene på hele fabrikken. Det betyder, at du bl.a.:

 

  • vedligeholder varme- og køleanlæg, kedler og trykluft
  • overvåger og fejlfinder på spildevands- og vandforsyningsanlæg
  • tager dig af bygninger og pedelopgaver
  • deltager i forbedring og optimering af anlæg.

 

Du har hænderne skruet godt på

Vi leder efter dig, der har teknisk flair og lyst til at lære nyt. Det vigtigste for os er, at du tager ansvar, er nysgerrig og har lyst til at blive dygtigere. Dine papirer går vi ikke så meget op i.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

 

  • har praktisk erfaring fra fx håndværk eller drift (måske som smed, elektriker, pedel eller noget helt fjerde)
  • kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • er en holdspiller, der gerne hjælper dine kolleger.

 

Nysgerrig?

Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning via linket allerede i dag. Har du spørgsmål til jobbet, så ring til Ole Hein, teknisk chef, på 20 75 44 11.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.