Del dette job

 

20/05/2019

Tulip Food Company

VejleDanmark (DK) 

 

Slagterlærlinge, Tulip Vejle samt Danish Crown Pork i Horsens 

 

Kan du lide at bruge dine hænder til at skabe resultater? Og er du nysgerrig og villig til at lære nyt? Så er du måske en af de nye slagterlærlinge, vi søger til et kombineret uddannelsesforløb i både Vejle og Horsens.

 

En verdensklasseuddannelse til de knivskarpe

Som slagterlærling lærer du at opskære og omsætte kødet til produkter, der sælges i ind- og udland. Du lærer at bruge den automatiske styringsteknik, ligesom du lærer om kvalitets- og kødkontrol m.v.

 

Du lærer faget og håndværket af vores erfarne produktionsledere, samtidig med, at du får en uddannelse i verdensklasse og mulighed for at udfordre dig selv og opbygge din egen karriere i vores brede organisation.

 

Bliv en del af et stolt fag med et stærkt fællesskab

Uddannelsen til slagter tager to år, hvorefter du har mulighed for at tage et tredje specialiseringsår. Uddannelsen giver dig et svendebrev og en unik mulighed for at blive en del af stolt fag med et stærkt fællesskab – både på arbejdspladsen og i branchen.

 

Er du klar til at gøre en indsats?

I udvælgelsen af vores nye lærlinge lægger vi vægt på det hele menneske, og hvad man som person bidrager med på arbejdspladsen. Derfor er der ingen karakterkrav for at blive lærling hos os, og vi leder efter dig, der:

  • er nysgerrig, engageret og stabil
  • ved, at succes kræver hårdt arbejde
  • er klar til at gøre en indsats i et fagligt stærkt miljø
  • har færdiggjort folkeskolens 9. eller 10. klasse

 

Vi satser målrettet på intern rekruttering på alle niveauer, så hvis du er vedholdende, ambitiøs og opsøgende, har du gode muligheder for at gøre karriere i koncernen.

 

Inden du underskriver en kontrakt, får du mulighed for at komme på rundvisning og/eller i praktik, så vi sikrer, at du og Danish Crown er det helt rigtige match.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henrik Trust på +4530543827 eller Thomas Dufresne på +4524290372.

 

Tulip er Danmarks ældste, registrerede varemærke og eksporterer kødprodukter til over 120 lande verden over. På det danske marked råder Tulip Food Company over brands som Tulip, GØL, Mou, Den Grønne Slagter og Steff Houlberg.  

 

Tiltrædelse: Medio september 2019.

 

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 22. august 2019.

Facebook LinkedIn Youtube