Har du interesse for at sikre fødevarekvalitet? Er du under uddannelse inden for områderne fødevareteknologi, kemiteknologi eller analyseteknologi og søger du en mulighed for at berige dit studie med praktik i en af de ansete virksomheder i den danske fødevaresektor? Så er denne praktikstilling noget for dig!

Hos Danish Crown i Vejle producerer vi årligt ca. 40.000 tons kødprodukter, primært helkonserves og frosne pølser, hvoraf størstedelen eksporteres til hele verden. Vores fabrik er højt automatiseret, og vi er stolte af vores høje standarder indenfor fødevaresikkerhed. Med certificeringer som BRC og IFS og produktionsfaciliteter i USA og Kina sikrer vi en høj standard for vores kvalitetsstyring. Vores QEHS-afdeling i Vejle består af otte dedikerede medarbejdere, som sammen med vores hovedkontor i Randers arbejder målrettet for at sikre, at vi kan bevare vores høje standarder og levere sikre produkter til vores kunder.

 

Er det dig vi leder efter? 
Vi søger en engageret praktikant, der:

  • Er i gang med, eller har opnået, en bachelorgrad indenfor fødevareteknologi, kemiteknologi eller analyseteknologi.
  • Har en solid interesse for fødevareanalyser og fødevaresikkerhed.
  • Er dygtig til Excel og kan udvikle smarte løsninger til databehandling.
     

Gennem praktikopholdet i vores QEHS-afdeling bliver du en del af et miljø, hvor du vil blive involveret i audits samt få ansvar for dine egne projekter.
Nogle af dine hovedopgaver vil være:

  • Udarbejdelse af en analyseplan for kemiske analyser på vores recepter.
  • Design af et regneark, der strukturerer og undersøger information, hvilket gør det muligt for os at opdage trends og reagere i tide.


Der vil løbende komme flere opgaver til, og vi vil sammen lave en plan for dit praktikforløb inden start.

Appetit på mere?
Hvis du deler vores passion for fødevaresikkerhed og ønsker at være en del af en bæredygtig madproduktion, så send dit CV og et par linier omkring din motivation. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Quality Manager, Gunhild Brynning, på telefon +45 50 54 44 03

Vi ser frem til at høre fra dig!

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 25,000 colleagues, all committed to our vision of being net zero in 2050, for better food and a brighter future.