Indlæser...
Del dette job

 

10/02/2021

Danish Crown Foods

DK-Vejle

 

Mester til nathold 

 

Trives du i en aktiv rolle i produktionen? Er du en handlekraftig leder, som skaber resultater gennem dine medarbejdere? Hvis du tilmed er god til at planlægge og bevare overblikket, så er du måske den motiverende og engagerede mester, vi søger til nathold hos Danish Crown Foods i Vejle.

 

På fabrikken producerer vi lige nu ca. 50.000 tons fødevarer årligt, og vi beskæftiger ca. 350 medarbejdere. Du bliver del af en stor fabrik i et endnu større firma, hvor arbejdet foregår under ordnede forhold og i en god tone med plads til både alvor og sjov. 

 

Som følge af en stor efterspørgsel af vores konservesprodukter er der konstant behov for at sikre en effektiv afvikling af vores nathold, herunder afslutning og opstart af produktionen på hele fabrikken – og her kommer du ind i billedet. 
 
Er du en dygtig personaleleder, der kan sikre en effektiv produktion?
I tæt dialog med de øvrige mestre bliver dit overordnede ansvar at varetage den daglige ledelse af natholdets knap 20 produktionsmedarbejdere i afdelingerne: kogeri, pakkeri og færdigvarelager. Du bliver ansvarlig for natholdets personale inkl. medarbejderudvikling og motivation, og du skal desuden sikre, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i afdelingerne er optimalt. 

 

En stor del af jobbet består i at sikre, at vi kommer bedst muligt fra land om morgenen efter rengøringen af fabrikken, som foretages af et eksternt firma. Du bliver en vigtig brik i prioriteringen af de vedligeholdelsesmæssige opgaver på natholdet og vil have tæt kontakt til det eksterne rengøringsfirma, teknisk afdeling og fabrikkens pre-ssop personale.

 

Du bliver desuden ansvarlig for at:

  • planlægge det daglige arbejde ved udarbejdelse af bemandings- og produktionsplaner
  • sikre, at fremstillingsprocessen foregår i henhold til gældende instruktioner
  • kvaliteten på det færdige produkt lever op til vores kvalitetsstandarder
  • følge op på afvigelser i forhold til standard (svind/udbytter, kvalitet, løn, fravær mm.)
  • afdelingerne til enhver tid lever op til de certificerede standarder og kundekrav såsom IFS, BRC og QS.

 

Arbejdstiden vil som udgangspunkt fordele sig på 4 dage fra mandag aften til fredag morgen. Natten afsluttes med en afrapportering/overlevering til fabrikkens øvrige ledere. Du bliver del af et lederteam på i alt ni afdelingsledere/mestre på dag-, aften-, nat- og weekendhold.

 

Erfaring med produktionsledelse og gode samarbejdsevner
Du har en relevant baggrund som f.eks. slagter, mejerist eller lignende. Du har erfaring med produktionsledelse, processer og optimering. Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring fra en tilsvarende stilling inden for fødevareindustrien på en fabrik med mange produktionslinjer og stor kompleksitet. Du er en erfaren IT-bruger, og du har gerne kendskab til SAP. Kendskab til LEAN-redskaberne, herunder målstyring via specifikke område-KPI’er vil være en fordel. 

 

Du har lysten til at lære nyt samt interesse i at arbejde med mennesker og personaleledelse. Herudover er du handlings- og resultatorienteret og i besiddelse af gennemslagskraft. Din ledelsesstil er synlig, motiverende og inspirerende, og du er en god sparringspartner. Du er desuden engageret og vedholdende og ser muligheder frem for problemer. Det er afgørende, at du forstår vigtigheden af at være en teamplayer, så du kan arbejde sammen med mestrene i de andre afdelinger samt med eksterne samarbejdspartnere, så I sammen kan sikre, at hele produktionen kører så optimalt som muligt til enhver tid.

 

Appetit efter mere? 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager, Brian Guldberg, på telefon 23641644.

 

Tiltrædelse snarest muligt.

 

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 28. februar 2021.

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube