SPF-Danmark

 

05/02/2025

 

DNK-Vejen

 

Transportplanlægger 

 

Drømmer du om et spændende og alsidigt planlæggerjob i en, til tider uforudsigelig, hverdag med fantastiske kolleger? Så er det måske dig, vi mangler til planlægning af kørsel af slagtegrise. 

 

Centralplanlægningen er en afdeling i SPF-Danmark A/S med 10 dygtige medarbejdere, som planlægger, koordinerer og servicerer ca. 160 chauffører, Danish Crowns slagterier og landmændene. 

 

”Hvad skal jeg arbejde med?” – nu kommer det spændende!
Centralplanlægningen planlægger transporter for 4 transportører, som hver har en fastlagt andel af kørsel med slagtegrise og slagtesøer til Danish Crowns 5 slagterier.

 

Transporterne skal koordineres, så chaufførens arbejdsplan, landmandens behov samt slagteriernes åbningstid, kapacitet og slagteplaner går op i en højere enhed. Du vil få ansvaret for et nærmere defineret område i Danmark. 

 

Du vil få ansvaret for at:
•    Planlægge ture i et nærmere afgrænset område med tilfælde for overlapning på andre områder
•    Godkende chaufførernes arbejdssedler
•    Håndtere transporten indenfor gældende lovgivning: erfaring med køre- hviletidsregler, dyretransportregler og arbejdstidsregler er en fordel men ikke et krav
•    Vejledning af leverandøren i forbindelse med afhentning
•    Tæt kontakt med leverandører, chauffører, Ejerservice/Ejerkonsulenter og slagterier. 
•    Håndtere kritiske situationer, når der sker uheld – vi er også en del af et beredskab, som hjælper ved ulykker i trafikken eller ved en griseproducent

 

Struktureret og serviceminded profil
Vi ser gerne, at du er serviceminded og er god til at samarbejde med både kolleger, chauffører, landmænd og slagtermester. Dertil ser vi gerne, at du er fleksibel, har masser af gåpåmod og godt humør. Ydermere er du hurtig til at skabe et godt overblik og lave en handlingsplan, når det uforudsete sker.  

 

Derudover ser vi gerne, at du besidder følgende egenskaber:
•    Du har erfaring med transportplanlægning eller disponering, gerne med erfaring fra transport med levende dyr
•    Du har flair for IT – herunder Microsoft Office pakken. Centralplanlægningen bruger AMCS Fleetplanner som planlægningssystem
•    Du er struktureret og sætter en ære i at overholde aftaler
•    Godt geografisk kendskab i Danmark er en fordel

 

Du vil indgå i en telefonbaseret vagtordning ca. hver 6-9. uge fra kl. 16:00-06:00 på hverdage samt hele døgnet i weekenden med varierende arbejdsmængde. 

 

”Hvad tilbyder I?” – vi troede aldrig, du ville spørge!
Vi er en arbejdsplads med plads til alle, hvor vi tager os af hinanden og sørger for, at vi trives. Jobbet er af udfordrende karakter i en virksomhed, der er i kontinuerlig udvikling. Vi samler kun på gode kolleger, hvilket også vises i vores medarbejdertilfredshed. Derudover har vi en god pensionsordning og sundhedsforsikring. 

 

Appetit efter mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Henrik Pendorff på tlf. +45 7696 4681. 

 

Send din ansøgning samt CV snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende. 

 

Forventet startdato er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Om os
SPF-Danmark er en selvstændig virksomhed under Danish Crown. Vores hovedkontor ligger i Vejen og SPF-Danmark består af SPF-afdelingen og Dansk Grisetransport. Vi er 200 medarbejdere, heraf 160 chauffører. 

 

SPF-Danmark er Danmarks største handelsvirksomhed for levende grise - og verdens største transportør af grise. Handel og transport af grise sker hovedsageligt mellem danske landmænd. En del sælges og transporteres til udenlandske købere. Dansk Grisetransport forestår transport af grise fra landmænd til danske slagterier. Se mere på www.spf.dk