30/09/2026

Danish Crown Industry

DNK-Vejen, Industrivej

 

Smed til aftenhold hos Danish Crown Industry, Vejen 

 

Vil du arbejde på aftenhold og være med til at holde produktionen kørende på en moderne fødevarefabrik?
Hos Danish Crown Industry i Vejen søger vi en smed til vores tekniske afdeling på fast aftenhold. Du får en vigtig rolle i at sikre høj driftssikkerhed på vores produktionsanlæg og bliver en del af et stærkt teknisk team med fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling.

 

En hverdag tæt på produktionen

Som smed på aftenholdet bliver du ansvarlig for den tekniske support til produktionen i dit skift. Du arbejder med fejlfinding, reparationer, forebyggende vedligehold og mindre optimeringsopgaver, så produktionen kan køre stabilt og sikkert.

 

Du får stor frihed i dit arbejde og bliver en del af et team, hvor man hjælper hinanden og løser opgaverne i tæt samarbejde med produktionen.

 

Dine arbejdsopgaver

  • Fejlfinding, service og reparation af produktionsanlæg og udstyr
  • Forebyggende og planlagt vedligehold
  • Svejse- og smedearbejde på produktionsudstyr og installationer
  • Fremstilling og tilpasning af mindre konstruktioner og komponenter
  • Optimering af maskiner og tekniske anlæg
  • Deltagelse i tekniske forbedringer og mindre projekter
  • Dokumentation af vedligeholdelsesopgaver
  • Bidrage til høj driftssikkerhed, fødevaresikkerhed og et sikkert arbejdsmiljø

 

Hvem er du?

Du er uddannet smed, industrimekaniker eller har en tilsvarende teknisk baggrund.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra industri eller produktion, men det vigtigste er, at du kan arbejde selvstændigt, tager ansvar og trives i en hverdag, hvor opgaverne varierer.

Du har fokus på kvalitet, sikkerhed og godt samarbejde.

 

Derfor skal du vælge Danish Crown

  • Fast stilling på aftenhold
  • Tillæg for aftenarbejde efter gældende overenskomst
  • En moderne produktionsvirksomhed med avanceret teknisk udstyr
  • Et stærkt team med høj faglighed
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Varierende opgaver inden for drift, vedligehold og tekniske forbedringer
  • En arbejdsplads med fokus på sikkerhed, kvalitet og samarbejde

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Engineering Supervisor, Peter Dahl, på telefon 40 95 45 08.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.

 

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we are more than 23,000 colleagues, all committed to better food and a brighter future.