
18/08/2026
Danish Crown Industry
DNK-Vejen, Industrivej
Mestersvend / Vedligeholdskoordinator til ny teknisk afdeling i Vejen
Er du elektriker, automatiktekniker, industrimekaniker, smed eller har du en lignende teknisk baggrund?
Har du erfaring fra produktion, og er du klar til at tage mere ansvar uden at slippe det tekniske arbejde?
Hos Danish Crown Industry i Vejen søger vi en Mestersvend til vores nye tekniske afdeling. Sammen med Engineering Supervisor Peter Dahl får du en vigtig rolle i at opbygge afdelingen og sikre, at vedligehold og drift fungerer i hverdagen.
Det er en stilling til dig, der gerne vil tage næste skridt i karrieren uden nødvendigvis at have personaleansvar.
Vær med til at bygge afdelingen op
Den tekniske afdeling er under opbygning.
I dag består den af Engineering Supervisor Peter Dahl. De kommende måneder ansætter vi en Mestersvend samt fire teknikere fordelt på dag- og aftenhold.
Fabrikken beskæftiger omkring 100 medarbejdere fordelt på to skift og arbejder med udbening og forædling af fersk kød.
Du får derfor mulighed for at være med til at præge arbejdsgange, samarbejdet med produktionen og den måde, vi planlægger og prioriterer vedligehold på.
En hverdag tæt på driften
Som Mestersvend får du ansvaret for den daglige koordinering af vedligeholdelsesopgaverne.
Du bliver bindeled mellem produktionen og teknikerne og hjælper med at sikre, at opgaverne bliver prioriteret og løst i den rigtige rækkefølge.
Du får ikke personaleansvar, men du bliver den, der holder overblikket i hverdagen og sikrer fremdrift i opgaverne.
Samtidig forventer vi, at du fortsat har lyst til at være tæt på teknikken og selv tage fat, når der er behov for det.
Dine opgaver
- Koordinere de daglige opgaver i teknisk afdeling
- Prioritere og følge op på vedligeholdelsesopgaver
- Planlægge forebyggende vedligehold
- Sparre med produktionen om tekniske udfordringer
- Sikre fremdrift på arbejdsordrer
- Følge op på reservedele og planlagte opgaver
- Bidrage til forbedringer og optimeringer
- Hjælpe til med praktiske opgaver, når det er nødvendigt
- Være med til at opbygge arbejdsgange og rutiner i afdelingen
Hvem er du?
Du har en faglært teknisk baggrund og erfaring fra et produktionsmiljø.
Måske er du allerede den, kollegerne går til, når der skal prioriteres opgaver, findes løsninger eller skabes overblik. Du behøver ikke have ledelseserfaring. Det vigtigste er, at du tager ansvar, følger opgaverne til dørs og trives med at samarbejde med både produktion og teknikere.
- Har erfaring med vedligehold i industrien
- Kender betydningen af høj oppetid og stabil drift
- Kan holde hovedet koldt, når der er travlt
- Er god til at samarbejde med forskellige faggrupper
- Har lyst til at tage ansvar for koordinering og planlægning
- Stadig gerne vil arbejde hands-on, når der er behov for det
Derfor skal du vælge jobbet
- Du bliver en af de første medarbejdere i en ny teknisk afdeling
- Du får ansvar uden personaleansvar
- Du kommer til at arbejde tæt sammen med produktion og ledelse
- Du får mulighed for at sætte dit præg på afdelingen fra starten
- Moderne produktionsudstyr og spændende tekniske udfordringer
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og problemløsning
- Gode muligheder for faglig udvikling
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Pensionsordning, fritvalgskonto og sundhedsordning
- En uformel omgangstone og gode kolleger
Arbejdstid
Stillingen er som udgangspunkt på daghold. Ved ferie og sygdom forventes det, at du kan indgå i den daglige bemanding og afløse en af teknikerne på dag- eller aftenhold.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Engineering Supervisor, Peter Dahl på telefon +45 40 95 45 08.
Tiltrædelse sker hurtigst muligt eller efter aftale.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
We are Danish Crown
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we are more than 23,000 colleagues, all committed to better food and a brighter future.