24/04/2026

Danish Crown Industry

DNK-Vejen, Industrivej

 

Forsyningsmester / Maskinmester til Danish Crown i Vejen 

 

Vil du stå i spidsen for driften af forsyningsanlæggene på en moderne fødevarefabrik og samtidig være med til at udvikle fremtidens energieffektive produktion hos Danish Crown?

 

Vi søger en forsyningsmester til vores opskæringsfabrik i Vejen, hvor du får en central rolle i at sikre stabil drift, høj oppetid og løbende teknisk udvikling af fabrikkens forsyningsanlæg.

 

Du bliver en del af den tekniske afdeling på en fabrik med ca. 130 medarbejdere og får ledelsesansvar for et mindre team samt tæt samarbejde med produktion, vedligehold og koncernens øvrige forsyningsspecialister.

 

En nøglefunktion i en moderne produktionsfabrik

 

Som forsyningsmester får du ansvaret for drift og udvikling af fabrikkens centrale forsyningsanlæg, herunder:

 

• Køleanlæg (NH₃)

• Kedler og varmeforsyning

• Ventilation

• Vand og energiforsyning

• Tekniske bygningsinstallationer

 

Du sikrer, at forsyningen understøtter produktionen stabilt og effektivt – samtidig med at du arbejder målrettet med energioptimering, driftsstabilitet og løbende forbedringer af fabrikkens tekniske setup.

 

Du får desuden ansvar for investeringsprojekter og bidrager aktivt til at sikre en robust og fremtidssikret produktion af fødevarer i høj kvalitet.

 

Dine primære ansvarsområder

 

• Stabil og sikker drift af fabrikkens forsyningsanlæg

• Planlægning og opfølgning på vedligehold

• Energi- og ressourceoptimering

• Gennemførelse af tekniske forbedringsprojekter

• Deltagelse i Lean- og TPM-arbejde

• Samarbejde i koncernens netværk af forsyningsansvarlige

• Daglig ledelse og udvikling af teamet

• Deltagelse i vagtordning

• Ansvar for drift af NH₃-anlæg

 

Teknisk stærk leder med overblik i driften

 

Du er maskinmester, maskiningeniør eller har tilsvarende teknisk baggrund.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

 

• Har erfaring med forsyningsanlæg eller teknisk drift i produktionsmiljø

• Arbejder struktureret og tager ansvar for fremdrift

• Trives i spændingsfeltet mellem drift, forbedringer og projekter

• Kan skabe engagement og retning i et mindre team

• Samarbejder naturligt på tværs af organisationen

 

Har du D-certifikat, er det en fordel – men ikke et krav.

 

Derfor skal du vælge Danish Crown

 

Hos os får du:

 

• En central rolle i driften af en moderne opskæringsfabrik

• Ledelsesansvar og stor indflydelse på tekniske løsninger

• Mulighed for at arbejde med optimering af energi og forsyningssystemer

• Sparring med tekniske specialister på tværs af koncernen

• En arbejdsplads med høj faglighed og korte beslutningsveje

 

Vil du være med?

 

Du bliver en del af en virksomhed ejet af danske landmænd, hvor mere end 23.000 kolleger arbejder sammen om at levere fødevarer af høj kvalitet til kunder og forbrugere over hele verden – og om at skabe better food og en brighter future.

 

Kontakt Slagteri Direktør, Jesper Holmegård Sørensen, på tlf. +45 24 69 32 50  for at høre mere om stillingen.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

 

Vi behandler ansøgninger løbende.

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to better food and a brighter future.