Indlæser...
Del dette job

 

07/05/2021

Danish Crown Pork

DK-Vejen

 

Business Analyst til SPF-Danmark 

 

 

Business Intelligence * Driftsoptimering * Teamplayer


Er data og tal dit andet sprog? Brænder du for at arbejde med driftsdata tæt på forretningen, og kan du kommunikere konstruktivt og effektivt til forskellige interessenter? Dataopfølgning skaber værdi i vores daglige drift, og vi vil forfølge en fortsat god udvikling i leveringen af interne data, rapporter, analyser og ledelsesmæssig opfølgning. Vi søger derfor en Business Analyst til at vedligeholde og videreudvikle vores Business Intelligence.

 

Du bliver en del af Økonomi- og administrationsafdelingen, som består af seks medarbejdere der understøtter alle backoffice opgaver. Afdelingens medarbejdere spiller en central rolle i den driftsmæssige og økonomiske opfølgning på handels- og logistikaktiviteterne i virksomheden. 

 

Brænder du for rapportering og har du flair på budgettering og regnskabsopfølgning? 
Med reference til Økonomichefen, vil du, som Business Analyst blive den centrale medarbejder i forhold til videreudviklingen af Business Intelligence rapporteringen og herunder analyseopgaver i forhold til driftsoptimeringen i virksomheden. Endvidere vil budgetopfølgning og forecast indgå som en fast bestanddel af jobfunktionen i et tæt samarbejde med Økonomichefen. 

 

Dine primære arbejdsområder vil være:
•    Vedligeholde og udvikle Business Intelligence rapporteringen i TARGIT
•    Udvikling, rapportering, analysering og opfølgning på de vigtigste dataudtræk samt på udvalgte KPI´er i TARGIT og/eller i Excel
•    Følge op på ugentlige handler i både ind- og udland
•    Medvirke i budget og forecastingprocessen i samarbejde med økonomichefen
•    Regnskabsrapportering i samarbejde med økonomichefen

 

Er du talknuseren med system- og forretningsforståelse?
Som Business Analyst vil din primære opgave være at udarbejde og vedligeholde forretningsvigtige rapporter og analyser med henblik på at skabe solide beslutningsgrundlag til initiativer, der skal optimere vores forretning. For at lykkes i jobbet, forventer vi derfor at du har en god forretningsforståelse og stor interesse i at gøre dataopsamling og behandling til et aktiv i den daglige driftsoptimering. Du har erfaring med Business Intelligence Rapportering og stærk i Excel samt har en god regnskabsmæssig forståelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har formodentlig en uddannelse indenfor regnskab, finans eller controlling. 

 

Din personlighed er mest afgørende, og kendetegnet ved proaktiv arbejdsform, læringsivrig og kvalitetsbevidst. Du har stærke analytiske evner og kan transformere data til indsigt, som kan supportere og udfordre forretningen til alternative løsnings- og forbedringsforslag. Du trives i et uformelt miljø, hvor der samtidig er ambitioner om at være branchens dygtigste aktør. Du besidder et naturligt drive, er vedholdende i sikring af kvalitetsløsninger og er ikke bange for at tage ansvar fra start til slut. Du vil kort sagt sætte en ære i at gøre en forskel på den daglige driftsoptimering i en hverdag tæt på forretningen. 

 

Appetit på mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Anette Nielsen på tlf. 7696 4632 eller Personalechef Ditte Svendgaard på tlf. 7696 4605.

 

Vi glæder os til at høre fra dig! Så send os gerne din ansøgning og CV senest d. 15. juni 2021. Vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.