11/04/2025
DNK-Vester Skerninge
Tekniker - Scan-Hide
Er du automatiktekniker, elektriker, smed, mekaniker eller lignende, og vil du være med til at vedligeholde det tekniske anlæg på vores garveri i Vester Skerninge? Så er du måske den nye kollega vi søger, til en travl hverdag med ansvar for, at vores produktion kører upåklageligt.
Bliv en del af en spændende afdeling i udvikling
Vi søger en engageret og erfaren tekniker til vores garveri i Vester Skerninge på Sydfyn. Der er i alt ca. 135 medarbejdere ansat på garveriet, hvor sikkerhed, samarbejde, fleksibilitet og kunden er i højsædet. Du kommer til at indgå i vores tekniske afdeling, som tæller 14 medarbejdere. Afdelingen er et stærkt og engageret team, som består af både nye og mere erfarne fagfolk, der varetager drift, vedligehold og optimeringer af fabrikkens proces- og produktionsudstyr.
Jobbet kræver alsidig faglighed, god maskinforståelse, fleksibilitet, at man er en god holdspiller, samt at man sætter en ære i det, man laver. Dagene er sjældent ens, og opgaverne står altid lige for døren – og spænder bredt. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Service, vedligehold og reparation af produktionsudstyr
- Fejlfinding og problemløsning på maskiner og udstyr
- Input til samt implementering af forbedringer og optimeringer på såvel anlæggene som i produktionsprocessen
- Sikring af maksimal oppetid og effektivitet i produktionen
- Samarbejde med eksterne leverandører og tekniske eksperter
Der produceres i treholdsskift 7 dage om ugen og vagten fordeles blandt teknikerne.
Få frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder
Som vores nye tekniker kommer du til at stifte bekendtskab med en bred pallette af teknologier, og du får gode muligheder for løbende at udvikle dine kompetencer. Der er både smede-, el- og automatikopgaver, samt mange flere. Alle faggrupper er repræsenteret i teamet, så der er god faglig oplæring og sparring. Vi er en LEAN-organisation i en spændende udvikling, og du får mulighed for at komme med på denne rejse. Du bliver en vigtig spiller i form af dine kompetencer for at sikre afdelingens og fabrikkens udvikling.
Du ansættes på funktionærlignende vilkår?
Selvstændig tekniker med lyst til at lære nyt
For at få succes i jobbet ser vi gerne:
- at du er uddannet automatiktekniker, elektriker, smed, mekaniker eller lignende
- at du har praktisk erfaring med industri og produktion
- at du har kendskab til LEAN, men dette er ikke et krav
- at du har mod på at lære noget nyt
Herudover er du kvalitets- og ansvarsbevidst i dit arbejde, så en velfungerende og effektiv produktion sikres. Du er serviceminded og god til at kommunikere, når du hjælper og støtter dine kolleger med opgaver på tværs af fabrikken. Du besidder også faglig stolthed og er i stand til at arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt – også når det går stærkt. Derudover er det vigtigt du er nysgerrig og samtidig kritisk, så vi sammen kan hjælpe hinanden til at blive bedre.
Appetit efter mere?
Du er velkommen til at kontakte Maintenance Manager, Hans Christian Clausen, på +45 2066 8068, som gladeligt vil svare på spørgsmål angående stillingen og fortælle meget mere om hvad Scan Hide kan tilbyde dig.
Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet fra en, der sidder i en lignende stilling, er du velkommen til at kontakte tekniker, Troels Leerskov Mathiesen, på +45 2381 9348.
Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt.
Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Scan-Hide is the last remaining tannery in Denmark and a global leader in premium quality Scandinavian raw hides and semi-finished products. The company is an integral part of the value chain of Danish Crown, processing and refining cattle hides from Danish, Swedish, Dutch, and German meat production.