24/06/2026

Danish Crown Foods

DNK-Svenstrup

 

Teknikere til fødevareproduktion Svenstrup 

Kunne du tænke dig en høj grad af frihed i dit arbejde, og brænder du for at bruge din ekspertise til at vedligeholde og optimere produktions- og procesudstyret på en spændende forædlingsfabrik? Så har du her muligheden for at blive en del af en dynamisk afdeling og et godt team.

 

Fabrikken i Svenstrup producerer kogepølser, salami og pepperoni i en årlig mængde på ca. 17.000 ton. Vi er placeret lige i udkanten af Aalborg Syd og har 315 medarbejdere beskæftiget inden for produktion, teknik, rengøring og administration. Vores produkter eksporteres til en lang række lande, men størsteparten sælges i Danmark under kendte brands som ”Gøl”, ”Steff Houlberg”, ”Den Grønne Slagter” og ”Tulip”.

 

På fabrikken i Svenstrup har vi sikkerhed, samarbejde, fleksibilitet og produktion i højsædet. Du vil indgå i et team af både nye og mere erfarne fagfolk, der varetager drift, vedligehold og optimering af fabrikkens proces- og produktionsudstyr.

 

Få frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder

Vi er en LEAN-organisation i spændende udvikling, hvor der sker en masse på teknologifronten, som kun vil fortsætte. Som vores nye tekniker får du derfor kendskab til en bred palet af teknologier og gode muligheder for løbende at udvikle dine kompetencer. De tekniske kompetencer bliver stadig mere afgørende for vores fortsatte succes, hvilket giver dig en særlig tryghed i jobbet samtidig med, at du vil være en vigtig spiller i at sikre afdelingens og fabrikkens tekniske udvikling og stabilitet.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Daglig drift, service og fejlfinding på anlæggene i den afdeling, du er tilknyttet
  • Vedligehold og optimering af produktionsanlægget, herunder planlægning og udførelse
  • Deltagelse i mindre og større projekter, herunder produktionsudvidelser
  • Ad hoc-opgaver

 

Arbejdstid

Vi søger 3 nye kolleger:

 

  • 2 teknikere til daghold (typisk 06.00-14.00 eller 07.00-15.00)
  • 1 tekniker til aftenhold (mandag–torsdag kl. 15.00–24.00)

 

Vores erfarne team vil naturligvis sørge for grundig oplæring, så du kommer godt fra start.

 

Det er lysten, der driver værket

Vi søger en uddannet elektriker, automatiktekniker, smed, automekaniker eller industritekniker, som er kvalitets- og ansvarsbevidst, og som kan være med til at sikre, at vores produktion kører optimalt. Du har hænderne godt skruet på og har en høj grad af faglig stolthed, arbejder selvstændigt og bevarer overblikket – også når det går stærkt. Samtidig er du serviceminded og en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet på tværs af fabrikken.

 

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med fejlfinding og reparation af tekniske anlæg
  • Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt og udvikle dig
  • Har ordenssans og arbejder struktureret
  • Har lyst til ansvar og tekniske udfordringer
  • Behersker dansk i skrift og tale

 

Derfor skal du vælge at blive en del af vores team

Du bliver en del af en teknisk afdeling med 27 engagerede kolleger, hvor du får:

 

  • Medindflydelse på din hverdag
  • Gode muligheder for faglig udvikling og deltagelse i kurser
  • En varieret og spændende arbejdsdag
  • Grundig oplæring fra start
  • Tryghed i en virksomhed med stor teknologisk udvikling

 

Appetit på mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Teknisk chef Allan Falk Ranum på tlf. 22871746

 
Send gerne din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer og afholder samtaler løbende. Tiltrædelse vil være snarest muligt efter nærmere aftale.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.