26/10/2026

Danish Crown Foods

DNK-Svenstrup

 

Tekniker til aftenhold, fødevareproduktion Svenstrup 

Vil du bruge din tekniske faglighed til at vedligeholde og optimere produktions- og procesudstyr på en moderne fødevarefabrik? Så har du mulighed for at blive en del af en dynamisk teknisk afdeling og et stærkt team.

 

Fabrikken i Svenstrup producerer kogepølser, salami og pepperoni i en årlig mængde på ca. 17.000 ton. Vi er placeret lige i udkanten af Aalborg Syd og har 315 medarbejdere beskæftiget inden for produktion, teknik, rengøring og administration. Vores produkter eksporteres til en lang række lande, men størsteparten sælges i Danmark under kendte brands som ”Gøl”, ”Steff Houlberg”, ”Den Grønne Slagter” og ”Tulip”.

 

På fabrikken i Svenstrup har vi sikkerhed, kvalitet, fødevaresikkerhed, samarbejde og effektiv produktion i højsædet. Du bliver en del af et team af både nye og erfarne fagfolk, der hjælper hinanden og løser opgaverne i tæt dialog med resten af fabrikken.

 

Få frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder

Som vores nye tekniker får du kendskab til en bred palet af teknologier og en vigtig rolle i fabrikkens tekniske udvikling. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Service, daglig drift og fejlfinding på mekaniske, elektriske og automatiserede anlæg
  • Forebyggende vedligehold samt akutte reparationer og justeringer af maskiner og procesanlæg
  • Omstilling og indkøring af produktionslinjer
  • Planlægning og gennemførelse af vedligeholdsopgaver samt dokumentation af vedligehold og reservedelsforbrug i IVS
  • Udbedring af indrapporterede fejl og mangler via e-Smiley
  • Optimering af produktionsanlæg og arbejdsprocesser med fokus på oppetid, kvalitet og effektivitet
  • Deltagelse i forbedrings- og investeringsprojekter, installationer og ombygninger
  • Understøttelse af tavlemøder og tavlestyring i de respektive afdelinger
  • Tæt samarbejde med produktionen og øvrige supportfunktioner om tekniske udfordringer og løsninger
  • Aktivt bidrag til sikker adfærd, risikoreduktion og overholdelse af krav til sikkerhed, kvalitet og fødevaresikkerhed

 

Arbejdstid og oplæring

Arbejdstiden i denne stilling er 4-dages uge på aftenhold fra kl. 15.00 til 24.00. Vi har kollegaer på arbejde i tidsrummet 06.00 – 24.00.

 

Vores erfarne team vil naturligvis sørge for grundig oplæring, så du kommer godt fra start.

 

Det er lysten, der driver værket

Du er faglært elektriker eller industritekniker eller har en tilsvarende relevant uddannelse, som giver dig stor elteknisk indsigt. Som person er du kvalitets- og ansvarsbevidst og bevarer overblikket, også når det går stærkt. Du er serviceminded, troværdig og en god kollega, som bidrager konstruktivt til samarbejdet på tværs af produktion, kvalitet, planlægning og øvrige supportfunktioner.

 

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med vedligehold, fejlfinding og reparation af produktionsanlæg
  • Har teknisk forståelse og interesse for mekaniske, elektriske og automatiserede løsninger
  • Har gode IT-kundskaber og kan arbejde selvstændigt i Outlook, vedligeholdelsessystemer, e-Smiley og øvrige relevante digitale værktøjer
  • Prioriterer sikkerhed højt og bidrager til et positivt, respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø
  • Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt og udvikle dig
  • Har en god ordenssans og arbejder struktureret samt overholder aftaler, deadlines og kvalitetskrav
  • Behersker dansk i skrift og tale

 

Det vi tilbyder dig

Du bliver en del af vores tekniske afdeling, som i dag består af 27 kompetente kolleger. Her får du medindflydelse på din hverdag og mulighed for at præge løsninger, vedligehold og planlægning. Vi tilbyder relevante kurser, så du kan vedligeholde og udvikle dine kompetencer, og du får en alsidig hverdag med mange forskellige tekniske opgaver.

 

Appetit på mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkfører Brian T. Rasmussen på tlf. 2211 8423.

 
Send gerne din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer og afholder samtaler løbende. Tiltrædelse vil være snarest muligt efter nærmere aftale.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.