11/06/2025

Food Processing

DNK-Svenstrup

 

Maskinmester 

Er du uddannet maskinmester eller lignende, og har du erfaring med drift, udvikling og vedligehold af proces- og produktionsanlæg? Og er du samtidig en motiverende og tillidsvækkende leder, der brænder for at skabe resultater med og gennem andre? Så er det måske dig, vi leder efter til en spændende stilling som maskinmester/værkfører.
 
På fabrikken i Svenstrup produceres kogepølser, salami og pepperoni i en årlig mængde på ca. 17.000 ton. Vi er placeret lige i udkanten af Aalborg Syd og har 325 medarbejdere beskæftiget inden for produktion, teknik, rengøring og administration. Vores produkter eksporteres til en lang række lande, men størsteparten sælges i Danmark under kendte brands som ”Gøl”, ”Steff Houlberg”, ”Den Grønne Slagter” og ”Tulip”. 


Vil du tage medansvar for, at produktionen kører og lede et team af dygtige teknikere?

Du bliver en del af teknisk afdeling med i alt 26 medarbejdere, som varetager drift, vedligehold og udvikling af fabrikkens moderne proces- og produktionsudstyr. Lederteamet består af en teknisk chef, som du vil referere til, to maskinmestre samt en forsyningsmester. 

 

Din primære opgave bliver daglig ledelse og medarbejderudvikling samt medansvar for budgetoverholdelse i din afdeling, som består af 10 teknikerne. 

 

Vi er en organisation med stort fokus på personsikkerhed og arbejdsmiljø – Safety First. Det forventes derfor, at du trives i rollen som ambassadør for sikker adfærd på arbejdspladsen og har lyst til at arbejde med AM-grupper på tværs af de forskellige afdelinger og faggrupper.  
 
Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Planlægning og opfølgning af løbende drift og forebyggende vedligeholdelsesaktiviteter
  • Daglig uddelegering af opgaver til teknikere og opfølgning på disse
  • Motivere og udvikle kompetencer hos teknikerne
  • Projektledelse og -deltagelse i større og mindre projekter i forbindelse med indkøring af nyt udstyr, optimeringsprojekter, ombygninger o.lign.
  • Løbende opfølgning på og optimering af sikkerhedsniveauet
  • Sikre drift og vedligeholdelse af maskiner, værkstedsfaciliteter og vedligeholdelsessystem samt agere kontaktperson til underleverandører
  • Overholdelse af budgetter og procedurer for økonomihåndtering, herunder daglig drift og projekter
  • Drive forandringsprocesser i afdelingen og sikre den nødvendige vidensdeling på tværs af faggrupper
  • Fastsætte og drive meningsfyldte KPI’er ud fra en analytisk og datadrevet tilgang


Maskinmester med interesse for el og automation krydret med ledelseserfaring

Du er uddannet maskinmester eller erfaren teknisk leder med en håndværksmæssig baggrund, der betyder, at du hurtigt kan gennemskue tekniske problemstillinger. Udstyret på vores fabrik er komplekst, og derfor er det vigtigt, at du har færdigheder inden for el og automation, kombineret med god mekanisk indsigt.  

 

Du har nogle års ledelseserfaring og beskriver dig selv som en dygtig, tillidsvækkende og inspirerende leder. Du forstår, at den daglige ledelse af vores erfarne teknikere er nøglen til at lykkes i jobbet. Da dit ansvarsområde berører mange stakeholders, er det ligeledes afgørende, at du naturligt søger den daglige kontakt med de produktionsledere/mestre, som drifter afdelingerne på dag- og aftenhold og sammen med dem prioriterer aktiviteterne.  


Appetit på mere?

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag med gode udviklingsmuligheder, hvor du vil være med til at forme og optimere vores vedligeholdelsesafdeling. 

 

Hvis du er klar til at tage ansvar, skabe resultater og bidrage til vores fortsatte succes, så send dit CV og et par linjer omkring din motivation for jobbet snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse vil være snarest muligt efter nærmere aftale.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef, Allan Falk Ranum, på +45 22871746.

 

Vil glæder os til at høre fra dig.