Indlæser...
Del dette job

 

04/02/2020

Danish Crown Foods

DK-Svenstrup

 

Afdelingsleder til rengøring, Svenstrup 

  • Søger du et frit, selvstændigt og varieret job, hvor du leder afdelingen, der sikrer rengøring af produktionsområderne?
  • Vil du være leder for et team bestående gode og støttende kolleger, der bakker hinanden op?
  • Og har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor sikkerhed, fødevaresikkerhed og kvalitet betyder alt?  

 

Lige nu søger vi en afdelingsleder til rengøringsteamet, der kan lede og kontrollere rengøringen af vores Danish Crown Foods (tidligere Tulip Food Company) fabrik i Svenstrup. Fabrikken i Svenstrup producerer kogepølser, spegepølser samt pepperoni og beskæftiger omkring 280 medarbejdere i alt.

 

Du bliver ansvarlig for ledelsen af rengøringsafdelingen bestående af i alt 15 timelønnede sanitører. Teamet består af både nye og mere erfarne medarbejdere, der dagligt kontrollerer fabrikken og sikrer rengøring på et højt kvalitetsniveau. I stillingen kommer du til at referere ind til vores Tekniske Chef, og du bliver en del af teknisk afdeling.

 

Tag ansvar for personaleledelse og spil en nøglerolle på vores fabrik

Dit overordnede ansvar i jobbet bliver at sikre daglig drift og ledelse af rengøringsafdelingen og dermed sikre, at fabrikken er klar til produktion hver morgen. Dette sikrer du gennem et stort kvalitetsmæssigt fokus, fortsat implementering af systematiske procedurer for rengøring, instruktion af sanitører samt gennem dokumentation og kvalitetskontrol.

 

Konkret indebærer det bl.a. også:

  • Ledelse og forandringsledelse af dine medarbejdere, herunder at sikre motivation, udvikling og et godt arbejdsmiljø i rengøringsafdelingen
  • Kommunikation og samarbejde mellem produktionen, kvalitetsafdelingen og teknisk afdeling, eksempelvis i tilfælde af pludseligt opståede tekniske problemer eller lignende
  • Ansvarlig for budgettet for afdelingen, blandt andet i forhold til løn samt bestilling af materialer og udstyr til brug i rengøringen
  • Udarbejdelse af bemandingsplaner samt sikring af den rette bemanding i rengøringsafdelingen samt service og vedligehold af rengøringsudstyr
  • Sikring af at rengøringen udføres efter vores forskrevne standarder og dermed lever op til både interne såvel som eksterne krav og lovgivning

 

Arbejdstiden vil primært være en kombination af aften- og nattevagter.

 

Dygtig og motiverende leder med stor faglighed

Det forventes, at du har stor faglig indsigt i og gerne fem års erfaring med industrirengøring i fødevarebranchen. Du har flere års erfaring fra lignende stilling og erfaring med dokumentation af rengøring og kendskab til BRC/USDA -standarder eller andre relevante certificeringer inden for fødevareproduktion. Herudover har du gerne mindst to års erfaring med ledelse af timelønnede medarbejdere, så du kan uddelegere til og motivere dit team. Du har kendskab til IT, herunder til Office pakken, og du behersker dansk og engelsk.

 

Vi kommer til at kende dig som en ansvarsfuld og i særdeleshed systematisk og kvalitetsbevidst leder. Som person er du vedholdende, resultatorienteret og i besiddelse af gennemslagskraft. Du er desuden engageret og har et højt aktivitetsniveau. Du har erfaring med og forstår værdien af moderne ledelse, og din ledelsesstil er motiverende og inspirerende.

 

Som person er det vigtigt, at du trives med at træffe beslutninger og samtidig tage andres synspunkter med i dine betragtninger. Herudover er du i besiddelse af gode samarbejdsevner, da du skal samarbejde med øvrige afdelinger på fabrikken såsom Teknisk, Kvalitet og Produktion. Det er afgørende, at dette samarbejde fungerer, også når du skal stå fast på dine beslutninger – for rengøringen skal være lige så god som vores fælles arbejdsplads og produkter. Fleksibilitet ligger på rygraden, da vores rengøringsopgaver kan være tidsmæssige fleksible og nogle gange kræve hurtig omstilling, fx ved nedbrud eller omstilling af produktionen.

 

Interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teknisk Chef Martin Westergaard på telefon +4560598588

 

Tiltrædelser snarest muligt

 

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 25.02.2020.

 

Vi skaber en bæredygtig fremtid for fødevarer. Danish Crown koncernen producerer mere end 10 milliarder måltider om året til mennesker over hele verden. Vi vil sænke klimaaftrykket med 50 % i 2030 og være klimaneutrale i 2050. Vi lover, at vi vil føre an i forandringerne i fødevarebranchen.

Facebook LinkedIn Youtube