08/04/2025
DNK-Skærbæk
Kontorassistent
Er du en struktureret kontorassistent med et stort servicegen? Er dine administrative kompetencer i top, og motiveres du af en varierende hverdag med gode kollegaer? Så er du måske den nye kontorassistent, vi søger til vores administration i Skærbæk.
Som det eneste slagteri i Danish Crown der slagter søer, beskæftiger vores slagteri i Skærbæk omkring 90 medarbejdere og har en slagtekapacitet på ca. 5.600 søer om ugen. Det vil sige, vi producerer ca. 50.000 tons frisk kød årligt. Her er sikkerhed, samarbejde, fleksibilitet og kunden i højsædet.
Få en vigtig supportrolle og en bred kontaktflade
”Hvad tænker I, jeg skal lave som ny kollega?” - nu kommer det spændende! Som vores nye kontorassistent kommer du til at beskæftige dig med en bred vifte af administrative opgaver – også de mere rutineprægede og tilbagevendende opgaver. Mange opgaver foregår på tværs af interessenter i Danish Crown.
Der er stor fleksibilitet og variation i jobbet, og engagerede kollegaer og godt humør er kendetegnende for os.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
• Afsendelse af biler
• Planlægning af biler til afhentning af næste dagens produktion
• Bestilling og planlægning af emballage
• Afregning til Daka og Dat-schaub
• Udarbejde prognoser for vores kunder og transporter
• Produktionsplanlægning
• Indkøb
• Daglige og ugentlige afstemninger af kød lager
• Opfølgning på løn
Selvstændig og serviceminded blæksprutte
Vi ser gerne at du er kontoruddannet, gerne med erfaring fra en produktions- eller transportvirksomhed. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP, P1400 og Office-pakken. Du behersker dansk og kan gøre dig forståelig på engelsk eller tysk.
For at trives i jobbet kræver det, at du kan lide at arbejde selvstændigt og har sans for detaljen i opgaverne. Du er god til at holde overblikket, selvstændigt kan holde mange bolde i luften, besidder stor alsidighed og sætter en ære i at overholde deadlines. Du leverer arbejdsopgaver af høj kvalitet, uden at gå på kompromis med serviceniveauet. Således forstår du vigtigheden i at kunne kommunikere og ikke mindst skabe relationer, da du vil have en bred kontaktflade med mange forskellige interessenter. Alt i alt vil vi opleve dig som værende ansvarsbevidst og skarp både i forhold til dine arbejdsopgaver og menneskerne omkring dig.
Arbejdsdagen starter mellem kl. 7.00 og 7.30.
Appetit efter mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Manager Production & Administration, Susanne Jespersen på +45 4043 9231
Tiltrædelse snarest muligt.
Send dit CV og et par linjer omkring din motivation for jobbet snarest muligt, da vi evaluerer interesserede kandidater løbende.
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.