Indlæser...
Del dette job

 

02/06/2021

Danish Crown Pork

DK-Sønderborg (Blans)

 

Afdelingsleder til opskæring, aftenhold 

Har du erfaring med ledelse i et produktionsmiljø, og trives du med at gå forrest og skabe resultater gennem dine medarbejdere? Hvis du er løsningsorienteret og arbejder engageret i et travlt miljø, så er du måske den rette til at lede opskæringen på aftenhold på vores slagteri i Blans ved Sønderborg.

 

I Blans beskæftiger vi ca. 1150 medarbejdere og slagter 63.000 grise om ugen. Du kommer til at indgå på aftenholdet, som den ene del af et team på to mestre i opskæringsafdelingen. 

 

Personaleledelse, godt samarbejde og kvalitet
Du får en central rolle i slagteriets opskæringsafdeling, hvor du vil blive en del af et lederteam på 3 kolleger, som i tæt samarbejde dagligt sørger for, at produktionen kører bedst muligt.

 

Dit primære ansvar er at sikre den daglige motivation blandt dine medarbejdere samt sikring af bemanding samt løbende opfølgning og optimering af produktionen. Du får ansvaret for 80 medarbejdere på aftenholdet. Derudover bliver dine opgaver: 

•    At skabe kvalitet og gode økonomiske resultater gennem daglig ledelse, motivation og udvikling af medarbejderne i afdelingen
•    Sikring af produktions KPI’er
•    Planlægning af det daglige arbejde ved udarbejdelse af bemandings- og produktionsplaner 
•    Lagerstyring og driftskontrol 
•    At være ansvarlig for, at produktionen overholder vores kvalitetsstandarder. 

 

Arbejdstiden er fra ca. kl. 15.00-23.30 mandag-torsdag og fra kl. 15-20.00 om fredagen.

 

Er du en erfaren og kvalitetsbevidst produktionsleder med fokus på resultater?
Du er en erfaren produktionsleder med et godt kendskab til de processer og den optimering, der foregår i en virksomhed som vores, ligesom du har en god forståelse for den samlede værdi- og forsyningskæde i en produktionsvirksomhed. Alternativt er du mestersvend med mod på det næste ledelsesmæssige skridt i karrieren. Du kan være uddannet inden for fødevare-/kødbranchen, f.eks. som slagter. 

Du har gode IT-kundskaber og sætter dig nemt ind i nye processer og systemer. Kendskab til LEAN vil være en fordel, da det pt. er et stort fokusområde for os. Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau; derudover vil tysk være en fordel, men ikke et krav.

 

Du er kvalitetsbevidst og effektiv, mens du skaber resultater gennem dine medarbejdere. Vi vil opleve dig som en synlig, motiverende og engagerende leder, der tager ansvar og selvstændigt træffer beslutninger. Du har et godt overblik, så du kan holde hovedet koldt – også når der går stærkt. Du bidrager aktivt til at skabe en god atmosfære på arbejdspladsen og med dine gode kommunikationsevner er du garant for, at samarbejdet mellem din afdeling og de resterende afdelinger forløber problemfrit.

 

Appetit efter mere? 
Det er nu vi sætter kursen mod en mere bæredygtig fremtid for mad, og vi håber, du vil med. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Production Kim Schønnemann Pedersen på tlf. +45 20232895 eller Assistant Manager, Production Jan Schrøder på tlf. +45 29294490.

 

Tiltrædelse snarest muligt. 

 

Send din ansøgning og dit cv snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 24. juni 2021. 

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram