20/03/2023
DNK-Ringsted
Tekniker/Vægtreparatør
Er du engageret og har du lyst til at arbejde med vedligeholdelse og reparation af vægte og printere til veje- og etiketanlæg på et af vores avancerede slagterier? Hvis du herudover har du de faglige færdigheder i orden, så er du måske den nye tekniker/vægtreparatør, vi søger til vores slagteri i Ringsted.
Vi søger en engageret kollega til vores tekniske afdeling. På fabrikken i Ringsted beskæftiger vi ca. 1.300 medarbejdere og slagter ugentligt ca. 40.000 grise. Som en del af Danish Crown vil du komme med på rejsen mod en mere bæredygtig fremtid for fødevare med en ambitiøs vækst- og bæredygtighedsstrategi.
En spændende hverdag i teknisk afdeling
Du bliver en del af teknisk afdeling, der i dag består af ca. 50 medarbejdere, heraf omkring 40 teknikere. Afdelingen varetager drift og vedligehold af slagteriets moderne proces- og produktionsudstyr og deltager i afdelingens projektarbejde. I afdelingen vægter vi frihed under ansvar højt og da vi er et team der løfter i flok, er samarbejde også en vigtig ingrediens i teamet.
Dine primære opgaver bliver:
- Reparere vægte og printere til veje- og etiketanlæg
- Daglig kontakt med interne og eksterne interessenter
- Administration af dokumentation for lovpligtige eftersyn (X-Ray, metaldetektorerne og verifikation af salgsvægte)
Du vil indgå i driften og jobbet vil herudover indebære, at du har mod på at lære en masse nyt. Du vil skulle arbejde 37 timer om ugen. Arbejdstiden vil fortrinsvis ligge mellem kl. 06.00 – 14.00, mandag til fredag, dog kan overarbejde forekomme efter aftale.
Proaktiv og kvalitetsbevidst med god mekanisk forståelse
Du er uddannet elektronikmekaniker, eller elektriker med interesse for samspillet mellem det elektriske, mekaniske og IT aspektet. Den håndværksmæssige baggrund og erfaring med lignende vil være at foretrække. Det er en fordel, hvis fejlfinding på den elektriske del af maskinerne ikke er fremmed for dig. Det er også vigtigt, at du har lyst til at lære en masse nye maskiner at kende, og på sigt evner du at gå til tingene proaktivt og være selvkørende. Yderligere behersker du dansk i tale og skrift.
Som person er du stabil, effektiv og kvalitetsbevidst. Herudover, er du løsningsorienteret, vedholdende og i besiddelse af gode samarbejdsevner, så du er i stand til at arbejde sammen med kollegaer på tværs af hele fabrikken. Du er også i stand til at arbejde selvstændigt samt at holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer.
Appetit på mere?
Hvis du synes, at denne stilling lyder som noget for dig så send os din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Leder, Kenneth Walin på tlf. +45 2469 3443.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 26,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.