25/05/2023

DNK-Ringsted

 

 

Laboranter til aften- og natholdet 

Har du lyst til at arbejde med fødevaresikkerhed og kvalitet, og er du god til at analysere prøver? Brænder du for laboratoriearbejde, og kan du lide at ”nørde” med analyser og systemer? Vi er i gang med implementering af et større analysearbejde, og derfor søger vi to laboranter til vores laboratorie i Ringsted. 

Danish Crown er en organisation i rivende udvikling, og visionen er, at vi i 2050 kan levere klimaneutralt kød. Som et led i denne vision er kvalitet og fødevaresikkerhed på agendaen, og derfor er vi i gang med et større analysearbejde af hangrise i vores laboratorie i Ringsted. 


I Danish Crown har vi to laborantenheder fordelt med 23 medarbejdere i Horsens og seks medarbejdere i Ringsted. Laboratoriet er akkrediteret efter ISO 17025 og hører under vores Food Safety & Quality afdeling. Laboratoriet i Horsens fortager parasitologisk, mikrobiologisk og enkelte kemiske analyser, og laboratoriet i Ringsted fortager kemisk analyse på prøver fra hangrise. Vi foretager prøvninger fra alle Danish Crowns fabrikker, og det er her, du kommer ind i billedet!  

'

Implementering af kvalitetsprojekt via diverse prøveudtagninger 
Du vil blive en del af et dedikeret team bestående af seks kollegaer, som alle arbejder i driftslaboratoriet og foretager analyser og afrapportering. Vi har fokus på metodeudvikling og optimering af arbejdsgange og arbejder med validering og akkreditering af analyserne. Kendetegnet ved vores afdeling er, at vi har et stærkt og dynamisk samarbejde med et godt kollegialt miljø. Dine overordnede opgaver vil være at lave analysearbejde i laboratoriet og formidle resultater til vores kunder. 

 

Dine primære opgaver bliver at:  

-    Fortage analyser på LDTD/MS udstyr til analysere for skatol og androstenon på hangrise
-    Efterleve kvalitetsledelsessystemet 
-    Håndtering og registrering af afvigelser i forbindelse med prøvninger
-    Forefaldende laboratoriearbejde
-    Deltage i diverse projekter i vores Food Safety & Quality afdeling
-    Kvalitetsarbejde på laboratoriet og på tværs af Horsens og Ringsted

 

Du skal være opmærksom på, at arbejdstiderne vil være skiftende både aften- og nattetimer, hvorfor mødetiderne primært vil ligge fra ca. kl. 16.30-23.30 eller kl. 23-06 dog med en 34 timers uge. Der vil være mulighed for medbestemmelse af en fast turnusplan. 


Selvstændig og kvalitetsbevidst laborant  
Du er uddannet laborant og gerne med fødevareerfaring. Du har erfaring med Masse spektrometri, LDTD MS og/eller HPLC-MS-udstyr og elsker at ”nørde” i disse systemer. Samtidig er du detaljeorienteret med flair for fejlfinding på udstyr. Med din strukturerede og positive indstilling kan du bidrage med at se muligheder i stedet for begrænsninger. Du kan lide at arbejde selvstændigt og trives i dit eget selskab. Vi forestiller os, at du har tidligere erfaring med aften- eller natarbejde og trives med det. 

Appetit efter mere? 


Vi har brug for passionerede kollegaer i alle hjørner af vores forretning, så hvis du synes, at denne stilling lyder som noget for dig, så send os din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Laboratory Pia B. Andersen på tlf. 30941779. 

Tiltrædelse hurtigst mulig og senest den 15.august 2023.
  
Sidste frist er den 15 juni 2023.Vi ser frem til at høre fra dig. 
 
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 26,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future. 
 

 

Facebook LinkedIn Youtube Instagram