Share this Job

 

30/08/2022

DNK-Ringsted

 

 

Forsyningsspecialist 

Vi er i gang med at tackle en af de største udfordringer i vores tid. Udfordrende nok for dig?

 

Hos Danish Crown er det aldrig ’business as usual’, og du får friheden til at handle og gentænke, hvordan vi gør ting. Det er nu, vi sætter kursen mod en mere bæredygtig fremtid for mad, og vi håber, du vil være med på rejsen.

Som vores nye forsyningsspecialist bliver du en del af teknisk afdeling i Ringsted, der består af 50 medarbejdere. Du bliver nærmere bestemt en del af forsyningsafdelingen, hvor du får 10 erfarne og dygtige kollegaer. Afdelingen drifter og vedligeholder forsyningsanlæg og bygninger samt udvikler og optimerer anlæggene med fokus på at nedbringe omkostninger og energiforbrug. I teknisk afdeling har vi en god omgangstone, og du vil helt sikkert blive inspireret af dine kollegaers passion for håndværk og kvalitet.

 

Få ansvar for koordinering, analyse og opfølgning

Forsyningens ansvarsområder er ventilation, fryse- og køleanlæg, kedelanlæg, rensningsanlæg, vandforsyning, kloaknet, vvs-installationer, trykluftanlæg og bygninger. Du kommer til at stifte bekendtskab med alle disse områder, hvor dit overordnede ansvar bliver at have en koordinerende rolle i form af at prioritere teamets opgaver, klarlægge processer og sikre opfølgning på teamets opgaver og projekter.

 

Herudover kommer du til at bruge din tid på at:

  • lave vedligeholdelsesplanlægning - fabrikken er fra 1975, og vi har derfor både nyt og ældre udstyr, hvor sidstnævnte, naturligt kræver mest opmærksomhed.
  • dykke ned i vores dagligdag og lave analyser, der skal være med til at optimere vores tekniske performance, energirigtig drift og tekniske projekter.
  • være involveret i diverse projekter inden for forsyning, hvor du både vil agere som projektdeltager eller projektleder – alt afhængigt af projektet.
  • følge op på hverdagens opgaver og sikre, at afdelingen får afsluttet de planlagte opgaver
  • udvikle arbejdsgange og processer, og optimere brugen af SAP.


For den rette kandidat er der i dette job gode udviklingsmuligheder – du får muligheden for at påvirke agendaen og på sigt at få ledelsesansvar. Vi går lige så meget op i din karriere, som du selv gør. Har du lederkompetencer eller -ambitioner, står vi derfor klar, hvis du er sulten efter flere udfordringer. Du vil gennemgå grundig oplæring og få støtte fra dine erfarne kollegaer i teamet.

 

Du er eksekveringsstærk og har lysten til at gøre en forskel

Vi forestiller os, at du er udannet maskinmester med nogle års erfaring. Alternativt har du relevant praktisk erfaring med køl, ventilation og damp. Det vigtigste er, at du er motiveret af forsyning og optimering samtidig med, at du er analytisk stærk og trives med at koordinere og følge op. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med køl og ventilation, men det er ikke et krav. Du behersker dansk og engelsk.

 

Som person motiveres du af at kunne få lov til at optimere og være med til at flytte noget. Du bliver en vigtig spiller i vores overordnede strategi, hvor vi sammen arbejder mod at skabe en mere bæredygtig fremtid for mad og mindske vores klimaaftryk. Gennem din rolle får du muligheden for at være med til at påvirke processerne i afdelingen, og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at give dine kollegaer konstruktivt med- og modspil. Sidst, men ikke mindst, er du ansvarsfuld og har en positiv tilgang til dine opgaver og menneskerne omkring dig.

 

Appetit efter mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bygnings- og forsyningsmester Carsten Petersen på +45 24695375.

 

Tiltrædelse snarest muligt.

 

Send dit CV og gerne en ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende.

 

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram


Job Segment: Social Media, SAP, ERP, Engineer, Marketing, Technology, Engineering