Indlæser...
Del dette job

 

29/04/2021

Danish Crown Group Functions

DK-Randers, DK-Aalborg, DK-Herning, DK-Horsens, DK-København (Copenhagen), DK-Ringsted, DK-Sdr. Felding, DK-Sæby

 

Uopfordret ansøgning - studiepraktik 

Er du på udkig efter en praktikplads i forbindelse med dit bachelor- eller kandidatstudie med en varighed på 4-6 måneder, hvor du har mulighed for at omdanne teori til praksis og samtidig kunne udvikle dine kompetencer? Og er drømmepraktikpladsen ikke slået op, så er du velkommen til at søge uopfordret!


På Danish Crowns kontorer rundt om i landet er vi altid på udkig efter ambitiøse studerende, der vil være med til at præge organisationen i vores rejse mod en mere bæredygtig fremtid for fødevarer. Udover at du bliver en del af vores rejse, er vi også interesserede i at blive en del af din professionelle og personlige rejse, samt at hjælpe dig med at få mere praktisk erfaring. I løbet af dit praktikophold vil du få indsigt i Danish Crown som en overordnet forretning og samtidig dykke ned i dine specifikke områder med den kommende afdeling, du bliver en del af. Vores afdelinger inkluderer bl.a. kommunikation, marketing og salg, HR, IT, økonomi, drift og mange flere. 

 

Hvem leder vi efter?
Hos Danish Crown har vi praktikanter med mange studiemæssige baggrunde – der findes ikke et “rigtig” hovedfag eller studieforløb. Vi er på udkig efter ambitiøse studerende, der er nysgerrige efter at lære nye ting og som samtidig ikke er bange for at udfordre den måde, vi arbejder på. Til gengæld kan du som praktikant forvente en arbejdskultur med kollegaer, der har tillid og værdsætter hinanden. Du bliver en del af et miljø, hvor du vil have mulighed for at skabe et netværk både med andre studerende og kollegaer med flere års erfaring.

 

Hvad skal du inkludere i din ansøgning?

Vi anbefaler, at du inkluderer følgende i din ansøgning:

  • Hvorfor vil du gerne i praktik hos Danish Crown?
  • Hvad studerer du, og hvor langt er du i dit studie?
  • Indenfor hvilke områder søger du praktisk erfaring?
  • Hvilken afdeling / funktion i Danish Crown vil du gerne i praktik hos?
  • I hvilken periode skal praktikopholdet finde sted?

 

Hvis du vil læse mere om tip og tricks til, hvordan du kan imponere os gennem din ansøgning og CV, så kan du læse mere HER

 

Hvorfor blive praktikant hos Danish Crown?
Hos Danish Crown spiller vores praktikanter en vigtig rolle, da de bidrager med nye kompetencer, som gavner innovation og udfordrer status quo, hvilket er nogle af kilderne til at sikre en bæredygtig udvikling i fødevareindustrien. Rejsen er lang, og vi kan ikke fuldføre den alene. Dette er derfor din chance for at smage på en fremtid hos Danish Crown, få udvidet dit professionelle netværk og krydre dit CV med nye kompetencer fra en international organisation. 

 

Appetit efter mere?

Du er meget velkommen til at sende os din uopfordrede ansøgning. Vi anbefaler dog, at du først kigger vores JOBPORTAL igennem, da det er her vi offentliggør vores ledige praktikstillinger. 

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.
 

Facebook LinkedIn Youtube Instagram