Indlæser...
Del dette job

 

04/06/2020

Danish Crown Group Functions

DK-Randers

 

Solutions Services Manager 

SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Danish Crown, og du skal derfor søge stilingen direkte hos dem via følgende link og ikke trykke på Ansøg Nu her på siden: https://www.scr.dk/produkt/solutions-services-manager-randers/

 

Brænder du for at lede og coache et team af interne konsulenter, og er leverandørstyring en af dine styrker? 


Danish Crown er verdens største eksportør af grisekød, samt globalt førende inden for bæredygtig kødproduktion. I Factory Solutions er der 90 dedikerede kolleger, der har til opgave at udvikle, implementere og drive MES-systemer på fabrikkerne i Danmark, Sverige, Tyskland, Polen, England, Holland og Kina. Factory Solutions er en del af Danish Crowns globale IT-afdeling, Global IT, som fungerer som global IT-kompetencecenter for både nye og gamle løsninger.  

 

STILLINGEN 
Som Manager for afdelingen Solutions Services bliver du leder for 6-8 medarbejdere bestående af Business analysts og tekniske konsulenter. I Solution Services er fokus er på optimering af produktionssystemer, implementering af nye løsninger og teknologier som blandt andet anvendelse af kunstig intelligens samt integration af automationsudstyr i samarbejde med eksterne leverandører. Det er vigtigt, at du som leder kan udfordre konsulenterne og skabe overblik over komplekse processer. Du får stor mulighed for at præge eget ansvarsområde, herunder ledelse og coaching af medarbejdere, samt deltage aktivt i forankring og videreudvikling af afdelingens processer, metoder og løsninger.  

 

Dine opgaver bliver bl.a.:   

  • Ledelse af 6-8 konsulenter der indgår i projekter og opgaver i større og mindre skala.   
  • Coache konsulenter ifht. opgaver, processer, metoder, vidensdeling og erfaringsudvikling.  
  • Deltage og støtte teamet ifm. innovationsopgaver.   
  • Product Owner for MES systemer.  
  • Kontraktholder og bindeled for interne og eksterne leverancer. Herunder løbende dialog og opfølgning på MES leverandører.  
  • I samarbejde med konsulenter og arkitekt besøge slagterier, udarbejde specifikationer, konfigurere og implementere løsninger i produktionen i en åben dialog med kolleger og lokale brugere.  
  • Drive MES Academy vores interne uddannelse af af brugere og kolleger i MES systemer.  
  • Opbygge og lede 2nd level support teamet på MES området.  

 

I stillingen skal du forvente +30 dages rejseaktivitet årligt, afhængig af projekternes placering. Disse er dog hovedsagelig kortere ture ned til en enkelt dags varighed. 

 

PERSONEN 
Vi ser gerne, du har erfaring som leder samt har en ambitiøs tilgang til opgaverne, en stærk teamånd og evnen til at styre projekterne i mål. Det er et krav, at du har kendskab til MOM, MES systemer, da afdelingen primært arbejder på disse. Har du erfaring med procesoptimering i større virksomheder, vil det være yderligere et plus. Du har teknisk erfaring indenfor IT og evt. automation, så du har det faglige fundament til at forstå problemstillinger i produktionen og i IT-udviklingen. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og tysk er en absolut fordel. Det er en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til fødevare- eller produktionsindustrien.  

 

Som leder drives du af en høj faglighed, er resultatorienteret og arbejder struktureret. Du brænder for ledelse og motiveres af at lære nyt og tager gerne initiativ. Du er samtidig analytisk og kritisk i din tilgang og sætter en ære i at lykkes og gøre en forskel.  

 

VI TILBYDER 
En spændende og udfordrende lederstilling i spændingsfeltet mellem mellem IT, forretning og produktion. Du vil få stor indflydelse på koncernens MES-løsninger og en utrolig varierende hverdag, hvor hvert projekt er noget nyt. Du tilbydes et individuelt introduktionsprogram for at komme rigtigt ind i stillingen samt en konkurrencedygtig lønpakke.  

 

ANSØGNING 
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Klaus Bendixen på kb@scr.dk  eller 60 20 45 46.  

SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Danish Crown, og du skal derfor søge stilingen direkte hos dem via følgende link og ikke trykke på Ansøg Nu her på siden: https://www.scr.dk/produkt/solutions-services-manager-randers/

 

About us
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we are more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram