Del dette job

 

02/03/2023

DNK-Randers, Marsvej

 

 

Senior Director, Global HR Operations 

Bemærk venligst: Hansen Toft A/S håndterer denne rekrutteringsproces på vegne af Danish Crown. Derfor skal du ansøge direkte via følgende link: Senior Director — Global HR Operations - Danish Crown, Randers (hansentoft.dk)

 

Du skal ikke trykke "Ansøg Nu" her på siden. 
 

Ledelse af 60 medarbejdere i global milliard-koncern

Er du en stærk leder, som kan dirigere retningen for Global HR Operations, og er du dygtig til stakeholder management? Så er du måske den rette kandidat til at videreføre den globaliseringsrejse, som er igangsat i Danish Crown.

 

Med reference til CHRO får du ledelsesansvaret for fire afdelinger i People Services & Solutions med tre ledere og en specialist i direkte reference.

 

Som daglig leder af afdelingen, og som en del af både Center of Excellence (COE)-teamet og HR-boardet, bliver din vigtigste opgave at definere, drive og implementere løbende forbedringer samt sikre daglig forretningsunderstøttende drift i forhold til blandt andet master data, løn og kontrakter.

 

Af andre opgaver kan nævnes: 

  • Fremtidssikre systemlandskabet.
  • Have tæt, løbende dialog med stakeholdere bredt i organisationen.
  • Udfordre topledelsen/fabrikschefer ift. større strukturer og rammer, herunder overenskomster.
  • Sikre, at People Services & Solutions’ agenda ift. tidssetup samt proces- og uddannelsessystemer bliver adresseret og udfordret på topledelsesniveau.
  • Forsat udvikle samarbejdsformen samt ansvar og roller mellem forretningen og People Services & Solutions.
  • Løbende være på forkant ift. europæiske compliance-krav og oversætte disse til HR-services i daglig praksis og procesmæssigt.   

 

Dokumenteret erfaring som leder med et naturligt overblik 

Vejen til jobbet kan enten være via en lignende stilling i HR Operations i en kompleks og større organisation eller fra en stilling som HR Partner/HR Manager, hvor du kan se dette job som et væsentligt supplement til din samlede HR-værktøjskasse. Uanset baggrund har du erfaring fra en produktionsvirksomhed og gerne i international kontekst.

 

Helt generelt trives du med at begå dig på både øverste ledelsesniveau og på fabriksgulvet, og i den forstand omgås du nemt andre og er vellidt. Du besidder naturligt gode lederevner, og du er både lyttende og sparrende ift. de forskellige underafdelinger. Derudover besidder du også en politisk tæft, som kan bane vejen for fortsatte koncernaftaler.

 

Globaliseringsrejse med bred berøringsflade inden for HR-opgaver

Den rejse, som HR-afdelingen lige nu er i gang med, indbefatter, at man kommer til at arbejde i en international kontekst, hvor man går fra lokale til globale standarder. Denne rejse betyder også, at man har mulighed for at præge retningen via sin berøringsflade med stort set alle HR-opgaver, undtagen rekruttering.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Helle Kjærgaard Grüner på tlf. 4029 1722 efter d. 6/3. 

 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept. 

Facebook LinkedIn Youtube Instagram