Indlæser...
Del dette job

 

14/02/2020

Danish Crown Foods

DK-Randers

 

Salgsassistent 

Er du en struktureret kontorassistent med et stort servicegen? Og har du samtidig god talforståelse og en evne til at begå dig på alle niveauer i en mangfoldig organisation? Så er du måske den salgsassistent, vi søger til en nyoprettet stilling på vores hovedkontor i Randers!

 

Du bliver en del af Sales – Away from Home hos Danish Crown Professional, som er en salgsafdeling på fem engagerede medarbejdere, hvis primære opgave er at sørge for, at maskinrummet kører – nærmere bestemt at vores udekørende kollegaer får al den support, de behøver, samt at vores kunder får en god oplevelse af Danish Crown Professional. Vores afdeling er kendetegnet ved en uformel omgangstone, hvor det er en selvfølge, at vi hjælper hinanden.

 

Tag ansvar for licitationsaftaler og bonusaftaler

Dit overordnede ansvar i salgsteamet bliver at sørge for licitationsaftaler og bonusaftaler samt afregning heraf. Derudover bliver dine opgaver at lave salgsestimater på udvalgte fabrikker. I rollen vil der også være opfølgning på, at indgåede aftaler af markedsføring med eksterne partnere bliver indfriet, samt udarbejdelse af kampagner.

 

Derudover vil dine opgaver være:

  • Licitationsopfølgning på udvalgte kunder
  • Udarbejdelse, vedligeholdelse og opdatering af priser i vores ERP-system SAP
  • Udarbejdelse af kundestatikstikker samt statistikker til internt brug
  • Udarbejdelse af samhandels kontrakter
  • Diverse ad hoc-opgaver

 

Serviceminded kontorassistent med solid talforståelse

Du har en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. kontorassistent; alternativt har du arbejdet med kundeservice. Det er vigtigt, at du besidder gode matematiske evner samt solid talforståelse, da stillingen indeholder analyse og behandling af tal. Du har flair for IT og er rutineret bruger af MS Office, herunder Excel. Kendskab til SAP vil være en fordel. Samtidig kommunikerer du problemfrit på dansk og engelsk.

 

Din arbejdsform er struktureret og systematisk, og du sørger altid for at give den bedste service. Du er opsøgende og vedholdende samt bidrager med løsninger, der kan optimere vores arbejde. Du får en bred kontaktflade internt såvel som eksternt til vores kunder, og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at samarbejde og kommunikere på alle niveauer i og uden for organisationen. Derudover er det vigtigt, at du formår at manøvrere med mange sideløbende opgaver og samtidig bevare overblikket med detaljen i fokus.

 

Nærmere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Team Leader, Stella Amdi Pedersen på (+45) 20 93 67 62 for at høre mere om jobbet.

 

Tiltrædelse snarest muligt og gerne 1. april 2020.

 

Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer og afholder samtaler løbende. Sidste frist er den 1. marts 2020, men vi forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Vi skaber en bæredygtig fremtid for fødevarer. Danish Crown producerer mere end 10 milliarder måltider om året til mennesker over hele verden. Vi vil sænke klimaaftrykket med 50 % i 2030 og være klimaneutrale i 2050. Vi lover, at vi vil føre an i forandringerne i fødevarebranchen.

Facebook LinkedIn Youtube