23/05/2024

DNK-Randers, Danish Crown Vej

 

 

Senior Indirect Tax Manager 

Ønsker du at være med til at sætte Indirect Tax-agendaen i en stor global og dynamisk koncern som Danish Crown, og har du lyst til at prøve kræfter med både danske og internationale problemstillinger inden for moms og afgifter? Så er du måske den Senior Indirect Tax Manager, vi leder efter til vores hovedkontor i Randers!

 

Vi ønsker et fortsat fokus på moms, og mangler derfor lige nu en erfaren profil, der kan hjælpe os med dette. Du bliver faglig ansvarlig for Indirect Tax teamet med 3 kollegaer, hvor opgaverne spænder fra store projekter på tværs af afdelinger og lande, implementering af regler og processer, håndtering af energiafgifter på vores fabrikker til rådgivning af koncernens afdelinger og udenlandske selskaber.

 

Udviklingsmuligheder og stort ansvar inden for Indirect Tax Compliance

Som faglig ansvarlig for Indirect Tax teamet vil du få det overordnede ansvar for moms og afgifter, og vil derfor spille en afgørende rolle i arbejdet med indirect tax compliance både nationalt og internationalt.

 

Dine primære opgaver vil være indenfor følgende områder og ansvar:

  • Fortsætte den strategiske udvikling for Indirect Tax området for Danish Crown koncernen
  • Deltage i globale og tværfaglige projekter med fokus på moms- og afgiftsmæssige problemstillinger
  • Udvikling af koncernens Tax Control Framework - herunder optimering og automatisering af processer og værktøjer inden for momsrapportering og analyse 
  • Bidrage til håndteringen af moms- og afgiftskontroller samt risk management
  • Undervise og rådgive vores Center of Excellence samt Shared Service Center i Polen
  • Yde rådgivning af høj kvalitet og support til vores kolleger i koncernen finansteams samt andre interne afdelinger
  • Sikre gode relationer til eksterne rådgivere.

 

Du kan se frem til en varieret hverddag, hvor du vil få en bred international kontaktflade på tværs af organisationen og til vores datterselskaber i ind- og udland.

Vi arbejder i et uformelt miljø, som bygger på tillid og en venskabelig omgangstone.

Rejseaktivitet i både Danmark og udland må forventes – ca. 10-20 rejsedage pr. år. 

 

For den rette kandidat rummer rollen store udviklingsmuligheder, som kan resultere i større og mere tværgående opgaver og projekter inden for Danish Crown koncernen.

 

Tag din plads ved bordet: Erfaren profil med struktureret og analytisk sans

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.jur, cand.jur, en diplomuddannelse inden for SKAT eller lignende.

 

Vi forventer, at du har mindst fem års erfaring fra en lignende stilling eller som momsrådgiver, og at du har en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver og har fokus på at opnå den nødvendige forretningsforståelse for at kunne udføre dit job med succes. Du har et højt kvalitetsniveau og fokuserer på detaljerne i dit arbejde, ligesom du sætter en ære i at løse dine opgaver og gennemføre dem med et positivt og tilfredsstillende resultat. Du er fortrolig med Microsoft 365 og er villig til at arbejde med forskellige IT-værktøjer herunder eksempelvis SAP.

 

Færdigheder inden for både moms- og afgiftslovgivningen vil være en fordel, ligesom det vil være et plus, hvis du har ledererfaring.

 

Du kommunikerer flydende både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk og kan du tysk eller polsk, kan det også være en fordel.

 

Du skaber forbindelsen mellem moms- og afgiftslovgivningen og koncernens behov, og viser dermed stærke kommunikationsevner ved at formidle et komplekst område på en enkel måde. Du er desuden interesseret i den tekniske implementering af reglerne i vores ERP-systemer og kan se sammenhængene mellem lovgivning og systemer. Du har også en god forståelse for de danske afgiftsmæssige regler og kan arbejde tæt sammen med vores tekniske afdelinger om de bedste løsninger afgiftsmæssigt.

 

Du har en åben personlighed og er villig til proaktivt at række ud på tværs af koncernen. Du ser dig selv som en holdspiller, der giver konstruktivt med- og modspil i teamet, såvel som for vores kollegaer i Danish Crown koncernen og samtidig bidrager du med godt humør.

 

Hvad kan vi tilbyde?

Danish Crown er ikke kun en stor aktør i fødevareindustrien, men også en arbejdsplads med topfaciliteter og en livsstilsorienteret tilgang til medarbejdernes trivsel. Vores helt nye, bæredygtige hovedkvarter (DGNB Heart Certification) tilbyder et fantastisk og inspirerende miljø, designet til at fremme samarbejde og kreativitet. Fra vores professionelle køkkenområde til vores fitnesscenter, padelbaner og gode kantine, er det en arbejdsplads, hvor du vil trives både fagligt og personligt.

 

Appetit efter mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Director, Group Tax Kira Leth Laursen på (+45) 51 28 01 04.

 

Vi ser frem til at høre fra dig! Send dit CV og ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer alle kandidater løbende.


We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we are more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future

Facebook LinkedIn Youtube Instagram