10/04/2024
DNK-Randers, Danish Crown Vej
Salgskoordinator - Nordic Retail
Er du struktureret, og trives du med en bred kontaktflade? Er du serviceminded, og vil du være et vigtigt bindeled mellem interne og eksterne samarbejdspartnere? Så er det måske dig, vi søger som vores nye salgskoordinator på hovedkontoret i Randers.
Du vil indgå i vores Nordic Retail afdeling, hvor du bliver en del af vores koordinatorteam på Fersk kød, primært til det Nordiske marked. Her får du 3 tætte kolleger, hvis primære ansvar er at sørge for, at maskinrummet kører, så vores salgskollegaer får al den support, de behøver, samt at vores kunder får en rigtig god oplevelse af Danish Crown. To dage er sjældent ens i denne stilling, og du får masser af ansvar i forhold den daglige drift med kunderne. Du bliver en del af et miljø med et superstærkt sammenhold, hvor vi nyder at have det sjovt sammen, og hvor det er en selvfølge, at vi hjælper hinanden.
Få en vigtig rolle inden for salgssupport og koordinering af aktiviteter
Som salgskoordinator er dit overordnede ansvar at yde support til en eller to sælgere. Du sikrer, at kunderne får de rette varer til rette tid og på rette sted, og det sker i tæt samspil med produktion, sælger og kunder. Sammen med den salgsansvarlige styrer og koordinerer du således aktiviteterne ud mod de kunder, du supporterer. Du bliver derfor et vigtigt bindeled eksternt såvel som internt.
En typisk arbejdsdag vil blandt andet bestå af følgende opgaver:
- Salgsopfølgning, forecasting og kundeservice til 1-3 danske kunder
- Produktionsplanlægning/koordinering med fabrikker
- Sikring af, at ordrer leveres rettidigt – i tæt samarbejde med vores fabrikker
- Vedligeholdelse og opdatering af vareprøver og master data (kundedata, priser, etc.)
- Kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere samt reklamationsbehandling
- Sikring af, at retningslinjer vedr. eksport til bestemte destinationer lever op til kravene på området.
Jobbet er meget bredt, og der er gode muligheder for vinkling af jobbet i forhold til dine spidskompetencer. Det kan eksempelvis være databehandling/analyse, udvidet salgssupport el. lign.
I jobbet får du ansvar og medindflydelse på, hvordan vi gør tingene - ligesom vi lover dig selvstændighed ift. hvordan du vil disponere og koordinere dine opgaver og udførelsen heraf i løbet af dagen.
Struktureret og serviceminded med et godt overblik
Ideelt set har du en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. handelselev, erhvervsøkonom eller lignende. Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med de arbejdsopgaver, vi har beskrevet ovenfor og har erfaring med leverancer til dansk detailhandel. Det vigtigste er dog, at du har gå-på-mod og forstår, at god kundeservice til interne og eksterne stakeholders er vejen til succes. Din arbejdsform er struktureret, og du er udadvendt, opsøgende og vedholdende samt er i stand til at bidrage med løsninger, der kan optimere vores arbejde.
Du får en bred kontaktflade såvel internt som eksternt, og derfor er det vigtigt, at du trives med dette, og at du er i stand til at samarbejde og kommunikere på alle niveauer i og uden for organisationen. Derudover er det vigtigt, at du formår at manøvrere med mange sideløbende opgaver og samtidig bevare overblikket med detaljen i fokus.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP, men det er ikke et krav. Du har flair for IT og tal samt er rutineret bruger af MS Office. Samtidig kommunikerer du problemfrit på dansk og engelsk både på skrift og i tale.
Appetit på mere?
Vi glæder os til at høre fra dig! Og har du spørgsmål til stillingen, er du er velkommen til at kontakte Director, Nordic Retail Sales, Christoffer Bloch Pedersen på +4523704855.
Send din ansøgning og CV snarest muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende. Sidste frist for ansøgning er den 29. maj 2025. Opstart hurtigst muligt senest d. 1. august 2025.
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.