
25/11/2025
Danish Crown Foods
DNK-Randers, Danish Crown Vej
Relationsskabende Key Account Manager til Danish Crown Pro
Bliv en nøglespiller i Danish Crowns vækst på foodservice-markedet!
Vil du være med til at styrke Danish Crowns position for foodservice i Danmark? Vi søger en ambitiøs og relationsskabende Key Account Manager med passion for fødevarer, der får ansvaret for strategiske danske kunder. Du bliver den kommercielle drivkraft, der sikrer, at vores koncepter og produkter omsættes til salg hos grossister og slutbrugere.
Du bliver en del af Danish Crown Professional Nordic, hvor det samlede ansvar for foodservice-salg på det nordiske marked er placeret. Afdelingen tæller 32 medarbejdere, og du bliver en del af et team på fire Key Account Managers med direkte reference til vores Senior Sales Manager, som dagligt samarbejder med grossisterne i Danmark. Kendetegnene for vores afdeling er en fri og uformel tone, hvor vi støtter op om hinanden og arbejder tæt sammen med kunder og på tværs af afdelinger i Danish Crown.
Om jobbet
Som Key Account Manager bliver du en central del af vores salgsorganisation med ansvar for at:
- Opbygge stærke partnerskaber med grossister og slutkunder – fra indkøb til salg og marketing.
- Drive salgsaktiviteter hos grossister og slutkunder i markedet med fokus på kanaler som kantiner, restauranter og storkøkkener mv.
- Forhandle kontrakter, priser og kampagner med fokus på langsigtede partnerskaber.
- Skabe synlighed og vækst gennem deltagelse i messer, events og planlagte salgsture sammen med Field Sales-teamet.
- Eksekvere forretningsplaner og sikre samspil mellem Danish Crowns globale strategi og danske aktiviteter.
- Følge op på performance og budget – og bruge data og BI-værktøjer til at optimere indsatsen.
Vi forestiller os, at du…
- Har solid erfaring fra fødevarebranchen – gerne med erfaring fra foodservice og grossistsamarbejde.
- Har interesse og viden om forædlede og ferske produkter indenfor kødindustrien.
- Er en stærk relationsskaber, der trives med at være ude hos grossister og slutkunderne for at skabe fælles succes.
- Har kommerciel forståelse og evnen til at omsætte strategier til handling.
- Er vant til at forhandle og præsentere på et højt niveau.
- Er struktureret, samarbejdsvillig og har et stærkt team-mindset.
- Er fortrolig med Office-pakken, CRM-systemer og BI-værktøjer.
Du er selvdrevet og trives i et ansvarsfuldt job, som kræver, at du er god til at planlægge og strukturere din arbejdsdag, samt kan træffe beslutninger på egen hånd. Du er tillidsfuld, troværdighed og danner naturligt gode relationer til de mennesker, du møder i dit arbejdsliv. Du behersker dansk i skrift og tale, og så har du en god forståelse for tal.
Vi tilbyder
- En spændende og strategisk rolle med stor indflydelse på Danish Crowns vækst i foodservice-markedet.
- Mulighed for faglig udvikling og et stærkt netværk i en virksomhed, der sætter bæredygtighed og ansvarlighed højt.
- Et engageret team, hvor vi arbejder sammen for at skabe resultater og udvikle partnerskaber, der gør en forskel.
Appetit på mere?
Du er velkommen til at kontakte Senior Business Unit Manager, Søren Overgaard på 24695122 for at høre mere om jobbet.
Den perfekte tiltrædelsesdato vil være den 1. februar 2026 eller snarest derefter. Vi venter på den rette kandidat.
Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi løbende vurderer kandidater og kalder til samtale.
Job Segment:
Account Manager, Field Sales, Food Service, Marketing Manager, Sales, Hospitality, Marketing