23/10/2025

Danish Crown Foods

DNK-Randers, Danish Crown Vej

 

Junior Key Account Manager, Foodservice 

Motiveres du af et dynamisk arbejde med spændende kunder i udvalgte salgskanaler, samt sikre et langsigtet samarbejde med fokus på fælles vækst? Og motiveres du af selvstændigt at have det kommercielle kategoriansvar? Så er du måske den Junior Key Account Manager, vi søger til vores nye hovedkontor i Randers. 
 
Du bliver en del af Danish Crown Professional Nordic, hvor det samlede ansvar for  Foodservicesalg på det nordiske marked er placeret. Afdelingen tæller 32 medarbejdere, og du bliver en del af et team på 4 Key Account Managers, som dagligt håndterer salgskanalerne i Danmark. Kendetegnene for vores afdeling er en fri og uformel tone, hvor vi støtter op om hinanden og arbejder tæt sammen med kunder og på tværs af afdelinger i Danish Crown.
 
Kunderelationer, dynamisk tilgang til kunderne og skabelse af vækst
Som vores nye Junior Key Account Manager er dit overordnede ansvar at drive udvalgte salgskanaler med mange og veletablerede kunder - her forventes det at man formår at skabe nye relationer til disse. Et andet succeskriterium er evnen til at kunne navigere i et dynamisk arbejdsmiljø med mange bolde i luften på en gang. En naturlig evne til projekthåndtering er også en klar fordel i jobbet.
 
Vi skal være kundernes foretrukne samarbejdspartner. Det indebærer blandt andet, at du forstår deres behov, inspirerer til nye forretningsmuligheder ved hjælp af analyser og trends i markedet. Du vil derfor dagligt være i tæt dialog med kunder, kolleger, produktudvikling og produktion i Danish Crown.
 
Dine opgaver er bl.a.:

  • Systematisk drive udvalgte salgskanaler 
  • Udarbejdelse af handleplaner (kort og lang sigt) for de enkelte kunder
  • Fastsætte og følge op på KPI-er for salgskanaler i Danish Crown prof. 
  • Agere one-point-of-contact for dine kunder
  • Forhandling af årsaftaler
  • Ansvarlig for udvalgte strategiske kategorier
  • Samarbejde på tværs af KAM teamet og i Professional Nordics
     

Du kan forvente kundebesøg rundt i hele Danmark og må påregne 10-20 dages rejseaktivitet årligt.  
 
Knivskarp til relationer og kunders fortrukne sælger 
Vi vægter gå-på-mod, relevant uddannelse, lysten til at kick-starte en karriere i en moderne dynamisk virksomhed højere end erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig, og kontinuerligt tilføje viden til din personlige vidensbank. Som kandidat kan du være nyuddannet og ønsker at starte din professionelle karriere i en virksomhed med udviklingsmuligheder.  
 
Du er selvdrevet og trives i et ansvarsfuldt job, som kræver, at du er god til at planlægge og strukturere din arbejdsdag, samt kan træffe beslutninger på egen hånd. Du er tillidsfuld, troværdighed og danner naturligt gode relationer til de mennesker, du møder i dit arbejdsliv. Du behersker dansk i skrift og tale, kan gøre dig forståelig på engelsk. Og så har du en god forståelse for tal. 
 
Appetit på mere?
Du er velkommen til at kontakte Senior Business Unit Manager, Mikkel Bo Christensen på 2172 5532 for at høre mere om jobbet.
 
Den perfekte tiltrædelsesdato vil være 1. Januar 2026 eller snarest derefter. Vi venter på den rette kandidat.
 
Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer kandidater og kalder til samtale løbende.
 


Job Segment: Account Manager, Food Service, Procurement, Manager, Sales, Hospitality, Operations, Management