31/01/2024

DNK-Randers, Danish Crown Vej

 

 

Forecasting & Demand Planning intern 

Har du en passion for optimering af flows og processer – og leder du efter en praktikplads, hvor du får lov til at bruge din teoretiske faglighed i praksis? Hvis du tilmed arbejder struktureret og er talstærk, er du måske den praktikant, vi søger til vores kontor i Randers!

 

Du bliver en del af vores globale Demand Management afdeling. Vi består på nuværende tidspunkt af 6 engagerede kolleger, der til daglig agerer bindeled mellem salg og produktion. Det er vores opgave at sikre, at vores kunder får leveret den rette mængde på det rette sted – til den rette tid. Dette gør vi bl.a. ved at skabe det bedst mulige estimat af fremtidig efterspørgsmål samt gennem proaktiv planlægning og effektiv lagerstyring på tværs af vores mange produktkategorier.

 

Procesoptimering og projektarbejde
Vi søger to praktikanter til afdelingen. Sammen vil I som team være ansvarlige for forskellige projekter inden for f.eks. forecasting, lager og disponering. Du får derfor mulighed for at løse konkrete opgaver, der bidrager direkte til teamets succes.

 

I løbet af din første måned som praktikant hos os, kommer du gennem et grundigt oplæringsforløb, hvor der både er fokus på at forstå den forretning, du er blevet en del af og samtidig en præsentation af de værktøjer, vi bruger til daglig f.eks. SAP, Power Pivot, Power Query m.fl. 

 

Dine primære opgaver kommer blandt andet til at omhandle:

  • Udvikling af nye analyse- og opfølgningsværktøjer
  • Analyse/optimering af processer og flows
  • Rapportering m.v.

 

I vores afdeling har vi mange års erfaring med praktikanter og med et hurtigt, men grundigt, onboarding-forløb har vi gentagende gange vist, at vi er i stand til at integrere vores praktikanter i afdelingen. Vi lover, at du bliver udfordret fra dag ét og at du kommer herfra med en god pose relevant erhvervserfaring. 

 

Solid matematisk forståelse og interesse for supply chain
Først og fremmest brænder du for at arbejde med tal. Derudover, er du i gang med en videregående uddannelse på kandidatniveau, f.eks. Operations and Supply Chain Analytics, Data Science eller tilsvarende. Du har solid matematisk forståelse samt en stor interesse og passion for supply chain, procesoptimering og projektarbejde, ligesom du forstår de flowmekanismer, der foregår internt i en virksomhed.

 

Det er et plus, men ikke krav, hvis du har kendskab til VBA-programmering, Python, SAP eller andre af vores daglige værktøjer. Som person er du selvstændig, har gode analytiske evner og arbejder grundigt og systematisk, med et godt overblik over dine igangværende opgaver. Du behersker dansk på forhandlingsniveau og engelsk på skrift og tale.

 

Hvorfor praktik i Danish Crown?
Praktikanter spiller en vigtig rolle i Danish Crown og bidrager med de nyeste teorier fra deres studier. Dette er af stor betydning for Danish Crown i vores søgen efter at sikre en bæredygtig fremtid for fødevarer. Rejsen er stadig lang, og vi kan ikke klare den alene. Dette praktikophold er dermed din chance for at opleve og påvirke Danish Crowns rejse, udvide dit professionelle netværk og krydre dit CV med nye kompetencer fra en international organisation. 
 
Hos Danish Crown tror vi på, at vi kan skabe et netværk af guld, og derfor sørger vi for, at du under dit praktikophold får et fagligt solidt og socialt netværk på tværs af koncernen. Som studerende i Danish Crown inviteres du til at deltage i vores Studenternetværk, hvor praktikanter og studentermedarbejdere mødes flere gange årligt til netværksdage. 
 

Det praktiske
Praktikopholdets tidspunkt er i efteråret 2024 og som udgangspunkt på 37 timer – vi forestiller os, at du starter medio august/primo september og afslutter forløbet før juleferien, men endelig varighed og timetal tilrettelægges, så det passer med dit studie. I Danish Crown ser vi med positive briller på at udbetale en økonomisk erkendtlighed på op til  3.375 kr. pr. måned

 

Nærmere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Demand Planning Specialist, Mikkel Alsted Horshauge  (+45 89 10 50 92) for at høre mere om praktikpladsen. 

 

Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 7. marts 2023, men vi forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.


We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 24,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram