Del dette job

 

07/06/2022

DNK-Randers, Tulipvej

 

 

Business Unit Manager 

Motiveres du af at skabe den gode relation til dine kunder, samt sikre et langsigtet samarbejde med fokus på fælles vækst? Og motiveres du af at have det kommercielle ansvar for en af landets største retailers? Så er du måske den Business Unit Manager, vi søger til vores hovedkontor i Randers.


Du bliver en del af Danish Crown Commercial Nordic, nærmere bestemt Team Fresh, der består af 17 medarbejdere. Her vil du sammen med teamet på 4 medarbejdere varetage ansvaret for fersk kød herunder Friland, Bornholmergrisen osv., som vi leverer til retailkæder og kunder i hele Norden. Du bliver en del af lederteamet i Team Fresh og bidrager til den fælles kommercielle strategi for Team Fresh og Commercial Nordic. Kendetegnene for vores afdeling er en fri og uformel tone, hvor vi støtter op om hinanden i organisationen, arbejder tæt sammen med vores retail kunder og på tværs af afdelinger i Danish Crown.

 

Driv den kommercielle strategi og vær den bedste forretningspartner for dine kunder
Som vores nye Business Unit Manager får du ansvaret for at drive den kommercielle strategi for fersk kød i tæt samarbejde med dine kunder. Elementer af strategien er blandt andet fokus på salg af Veggie produkter, videreudvikling af convenience løsninger, samt udvikling af high-end produkter. Et succeskriterie for jobbet er at agere ”preferred partner” for dine kunder. Det betyder at forstå deres behov, inspirere til nye forretningsmuligheder ved hjælp af analyser og datarapporter og udvikle koncepter. Du vil derfor dagligt være i tæt dialog med kunder, kolleger og produktion i Danish Crown.

 

Dine opgaver er bl.a.:

  • Styrke den nuværende markedsposition indenfor fersk kød
  • Sikre prissætning, kampagnetilbud og licitationer for dine kunder
  • Initierer og sikre sortiment og konceptudvikling
  • Lave og fremlægge kampagneoplæg til kunder
  • Forhandling af årsaftaler
  • Administrative opgaver som eksempelvis forecast, udarbejdelse af kundeaftaler, opfølgning på lager mv.

 

Du kan forvente kundebesøg rundet i hele Danmark og må påregne 10-20 dage rejseaktivitet årlig.  

 

Du har kundeerfaring krydret med solide relationelle evner
Du er den, vi søger, hvis du er dygtig til at rådgive og udvikle dine kunder, så de ser dig som den bedste forretningspartner til at skabe fremtidig vækst og resultater. Ideelt kommer du fra en lignende salgsstilling indenfor fødevarebranchen. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke betydelig, men det er vigtigt, at du er datadreven, analytisk og har forstand på godt købmandskab. Du behersker dansk i skrift og tale, kan gøre dig forståelig på engelsk, samt har en god forståelse for tal.


Du har en god arbejdsindstilling med et stort drive og trives i et ansvarsbevidst job, som kræver, at du er god til at planlægge og strukturere din arbejdsdag, samt kan træffe beslutninger på egen hånd. Du er tillidsfuld, troværdighed og danner naturligt gode relationer til de mennesker, du møder i dit arbejdsliv.

 

Appetit på mere?
Du er velkommen til at kontakte Senior Director, Nordic Fresh, Torben Pedersen, på (+45) 2015 7335 for at høre mere om jobbet.


Tiltrædelse 1. oktober eller snarest derefter. Vi venter på den rette kandidat.


Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer kandidater og kalder til samtale løbende. Ansøgningsfrist er d. 19. August 2022.

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram