28/05/2024

DNK-Randers, Danish Crown Vej

 

 

Bliv IT-supporterelev hos Danish Crown 

Brænder du for IT, og har du lyst til at blive dygtigere og udfordre dig selv med spændende opgaver i en hverdag præget af høj aktivitet med mange bolde i luften? Så bliv IT-supporterelev hos os!

 

Elevstillingen der sikrer dig et godt fundament for din videre karriere
Vi har hovedkontor i Randers, hvor en stor del af de knap 300 kollegaer i Global IT, som du bliver en del af, er placeret. Global IT har medarbejdere i Danmark, England, Sverige, Tyskland, Polen og Kina, hvilket giver dig en unik mulighed for at samarbejde med kolleger på tværs af landegrænser og kulturer.
 
Du får gode kollegaer, der alle føler ansvar for at lære fra sig og sikre, at du får en lærerig elevtid og et dybdegående kendskab til faget. Fra dag ét bliver du en del af holdet og får gradvist mere ansvar for opgaver i takt med, at dine kompetente og hjælpsomme kollegaer støtter dig i, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt. 


Herudover sørger vi for, at du under dit forløb får et solidt fagligt og socialt netværk på tværs af koncernen – også med de øvrige elever, der flere gange årligt mødes til arrangementer med fokus på bl.a. forretningsforståelse og teambuilding.
 
Vær med til at forenkle brugernes hverdag
Du bliver en del af Global Service and Support, der er en del af Infrastructure and Operations i Global IT. Vi varetager service af og support til omkring 7000 medarbejdere og 4300 SAP-brugere fordelt på en lang række lokationer og afdelinger i både ind- og udland. Dine opgaver og dit uddannelsesforløb vil primært bestå i at levere IT-support til brugerne på tværs af koncernen.
 
Dine primære opgaver bliver:
•    Håndtering af supporthenvendelser fra vores brugere via telefon og personlig brugerhenvendelse i Service Desk
•    Incident og Service Request-håndtering i vores sagsstyringssystem
•    Klargøring, installation, test og vedligeholdelse af Pc’er, smartphones, servere og andet hardware
•    Standard brugeradministration
•    Afklaring og koordinering med det øvrige bagland i Global IT
•    Dokumentation af IT-infrastruktur

 

Du vil selvfølgelig også få indblik i, og kendskab til, vores øvrige områder i Infrastructure and Operations såsom telefoni, kommunikation, PC-koncept, Netværk, Server og Workspace-området.
 
Er du serviceminded, og drømmer du om en karriere i en international virksomhed?
Vi forventer, at du har gennemført grundforløbet på IT-supporteruddannelsen med gode resultater; derudover vil det være en fordel, hvis du har erhvervserfaring f.eks. fra et studiejob eller lignende. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
 
Du har en stor interesse og passion for IT, og derfor har du har gode IT-kundskaber. Derudover har du en struktureret tilgang til dine opgaver og en serviceminded personlighed, der gør dig i stand til at kommunikere konstruktivt med både dine direkte kolleger og med de kolleger, som du supporterer i dit job.
 
Vi har tilrettelagt et uddannelsesforløb, hvor du vil få en grundig og alsidig praktisk oplæring og komme til at prøve kræfter med alle relevante funktioner inden for dit fagområde. Du får en bred kontaktflade ud i vores organisation og vi tilbyder således en spændende uddannelse i et fagligt miljø med høj ekspertise, hvor du vil blive udfordret både personligt og fagligt.
 
Hvorfor blive elev hos Danish Crown? 
I Danish Crown koncernen spiller vores elever en vigtig rolle. De bidrager med et frisk syn på verden, virksomheden, vores produkter og processer og bliver ofte også rekrutteret til faste stillinger efter elevperioden. Det er derfor vigtigt for os at tage godt hånd om vores elever, og klæde dem på så godt vi kan til den lærerige og spændende rejse mod en mere bæredygtig fremtid, som hele vores virksomhed er på.  Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi håber, at du vil med os videre – så smag på en fremtid hos Danish Crown via en elevplads, få udvidet dit professionelle netværk, og krydr dit CV med nye kompetencer fra en international organisation.

 

Appetit efter mere?
Du er velkommen til at kontakte Team Lead, Nicolai Bæklund på (+45) 21648546 for at høre mere om elevpladsen.
 
Tiltrædelse 5. august 2024 eller snarest muligt derefter.
 
Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer alle kandidater løbende. Vi forbeholder os retten til at skrive elevaftalen, når vi har fundet den rette kandidat, og vi glæder os til at læse din ansøgning!
 
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we are more than 25,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram