Indlæser...
Del dette job

 

19/07/2021

Danish Crown Foods

DK-Randers

 

Produktionsdirektør/Senior Vice President - Food Processing 

 

Bemærk venligst: Hansen Toft A/S håndterer denne rekrutteringsproces på vegne af Danish Crown. Derfor skal du ansøge direkte via følgende link: https://www.hansentoft.dk/job/6385

Du skal ikke trykke Ansøg Nu her på siden. 

Kan du tage ansvaret for Danish Crowns forædlingsproduktion og eksekvere på koncernens nye strategi med et øget fokus på kvalitet og bæredygtighed? Du får en særdeles tung lederstilling med ansvar for ca. 10 fabrikker og mere end 2000 medarbejdere i både Danmark og udlandet.


Danish Crown rykker nu bæredygtighedsagendaen helt i top på prioriteringslisten. Fremover vil koncernen fokusere på at få endnu mere værdi ud af hver gris frem for at øge volumen. For at opnå flest mulige synergier er Danish Crown Pork og Danish Crown Foods fusioneret i én stærk forretningsenhed. Her samles alle produktionsenheder, både slagterier (Fresh Meat) og forædlingsfabrikker (Food Processing), under Operations.

 

Du gør strategien operationel og skaber konstante forbedringer
Som produktionsdirektør for Food Processing bliver du en del af management teamet i Operations, og du får en række stærke fabrikschefer i direkte reference. Din opgave bliver helt overordnet at sikre en effektiv drift med løbende forbedringer, at omsætte den nye strategi til operationelle planer, samt at skabe synergier på tværs i en helhedsorienteret organisation.

 

Fokus i stillingen er, at organisationen konstant forbedrer sig, og fortsat skaber resultater i en stadigt mere foranderlig verden. Du arbejder ud fra den overordnede strategi, og du er samtidig synlig med en finger på pulsen i produktionen. Du driver udviklingen af ledelseskompetencerne, især i forhold til datadrevet forretningsforståelse og forandringsledelse, og du arbejder løbende med fabrikkernes produktioner og struktur. Endelig samarbejder du på tværs i hele virksomheden i forhold til innovation, produktløsninger og udvalgte kundemøder.

 

Din baggrund
Du har en tung erfaring med produktionsledelse og en god forståelse for de daglige processer i produktionen. Ideelt set har du erfaring med ledelse af flere fabrikker. Du har erfaring med taktisk/strategisk ledelse, samt at arbejde på tværs af værdikæden og arbejde i matrixstrukturer. Du har erfaring med ledelse af funktionæransatte mellemledere, og du har erfaring med at drive interne projekter. Ideelt set kommer din erfaring fra fødevareproduktion, men vi er åbne for andre brancher med lignende processer. Måske har du også erfaring med Lean eller tilsvarende struktureret optimeringsarbejde.

 

Som person kan du begå dig både på fabriksgulvet og i direktionslokalet. Du er strategisk tænkende, men samtidig pragmatisk og eksekverings-stærk. Du er en teamplayer med en stærk loyalitet over for dine kolleger og dit lederteam. Du møder altid velforberedt op, og du bygger dine vurderinger på fakta. Det ligger i din natur at jagte forbedringer konstant, og du udviser en god balance mellem respekt for og udfordring af det eksisterende. Endeligt er du en god relationsbygger, som trives i en organisation med mange interessenter, der bringer værdi ind i dit ansvarsområde.

 

Udvikling af fremtidens fødevareproducent
Denne stilling er en af de tungere produktionsdirektør-stillinger i Danmark, og du får et meget stort ledelsesansvar. Koncernens nye Feeding the Future-strategi taler direkte ind i den store bæredygtighedsagenda i samtiden og vil bringe Danish Crown frem som et forbillede sammenlignet med andre virksomheder i branchen. De konstante forandringer bliver en spændende rejse, og du får mulighed for at påvirke udviklingen i en af de største og mest anerkendte fødevareproducenter i verden.

 

Bemærk venligst: Hansen Toft A/S håndterer denne rekrutteringsproces på vegne af Danish Crown. Derfor skal du ansøge direkte via følgende link: https://www.hansentoft.dk/job/6385

Du skal ikke trykke Ansøg Nu her på siden. 

 

Pga. ferielukning hos Hansen Toft A/S håndterer vi først ansøgninger og telefoniske henvendelser på stillingen fra d. 2. august 2021. Du er velkommen til at søge i mellemtiden og kan naturligvis forvente et svar i august 2021.

 

Har du spørgsmål til stillingen kan du fra d. 2. august ringe til Research Consultant Majbrit Kock Andersen på 2628 3821. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Facebook LinkedIn Youtube