Indlæser...
Del dette job

 

31/05/2021

Danish Crown Foods

DK-Randers

 

Process- and Project Consultant, Plant Optimization 

 

Vil du være med til at skrive det næste kapitel for fødevareproduktion? Er du stærk til stakeholder management, og har du god erfaring med projekt- og forandringsledelse? Vi er i gang med at sætte det team, som skal sikre implementering af en række vigtige optimeringsprojekter på tværs af vores fabrikker i Danish Crown Foods, og vi søger derfor en Proces- & Project Consultant. 

 

Nu har du muligheden for at blive en del af Team Optima, der skal gennemføre et større optimeringsprogram i Danish Crown Foods. Du bliver en del af et team bestående af i alt 4 specialister, som sammen med dig udgør den task force, der fremadrettet skal gennemføre best practice implementering og optimering, naturligvis i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere på det lokale anlæg på alle Danish Crown Foods' produktionsanlæg i Danmark, Tyskland og Holland. 
Optima projektet er i fuld gang med dygtige sparringspartnere i Boston Consulting Groups konsulentkorps, og disse vil således være til stede i projektet som sparringspartnere og for at sikre erfaringsoverlevering, så vi sikrer det bedst mulige afsæt for det videre arbejde. 

 

Få en vigtig rolle i procesoptimering og projektkoordinering 
Dit overordnede ansvar i jobbet bliver at arbejde med procesoptimering, projektkoordinering og forandringsledelse, hvor kilden til succes i rollen afgøres af din evne til at begå dig et større stakeholderlandskab. Her evner du at ”tale sproget” på flere organisatoriske niveauer og mestrer rollen som forandringsambassadør. En væsentlig del af opgaven er at planlægge og gennemføre analyseaktiviteter, der understøtter de forretningsmæssige behov samt at omsætte disse til realiserbare optimeringsløsninger. 

Således skal du i samarbejde med resten af teamet og kollegaer på fabrikkerne implementere strategiske og løbende optimeringer. 

 

Dine opgaver bliver blandt andet: 
•    Identificering, implementering og opfølgning af løbende forbedringer og optimeringer herunder analyse af data og forretningsprocesser 
•    Deltage i udviklingsaktiviteter og samarbejde med såvel eksterne konsulenter som interne interessenter på de respektive fabrikker
•    Etablering af drift- og vedligeholdelsesstandarder
•    Implementering af- og opfølgning på KPI’er og KPI-struktur 
•    Analyse af performance herunder implementering af performance management struktur samt support til lokale stakeholdere 
•    Agere forandringsagent i forbindelse med gennemførelse af alle forandringsprocesser i projektet 

 

Projektet forudsætter tæt samarbejde med de enkelte fabrikker og derfor må du forvente, at du størstedelen af tiden befinder dig her. Dit arbejdssted er som udgangspunkt dét sted, hvor projektet er, hvorfor der vil være rejseaktivitet i Jylland, hvor du skal regne med ca. 4 dage om ugen at have fysisk placering på det sted, hvor projektet er. Ligeledes skal du regne med rejseaktivitet til Tyskland og Holland, når projektet rykker dertil. 

 

Teknisk velfunderet og erfaring med forandringsledelse
Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, og din uddannelsesbaggrund kan f.eks. være ingeniør, Cand. Merc. SCM, maskinmester, tekniker, produktionsteknolog eller noget helt andet højst sandsynligt suppleret med Lean/CI. Din uddannelse er ikke det afgørende - det er dine evner og konkrete erfaring indenfor optimering af teknisk udstyr, datadrevene forbedringer, OEE, forandringsledelse og implementering af konkrete tiltag. Dette kombineret med en skarp forretningsforståelse og en god evne til at forholde sig til hele værdikæden, således du er i stand til at gennemskue konsekvenser ved f.eks. ændringer og nye forretningsbehov. 

 

Du er en typisk selvstarter, er vedholdende og trives med at skabe resultater og drive processer i samarbejde med de øvrige interessenter. Du er vant til at arbejde med forandringsledelse og forstår at drive dette og sikre opbakning og forståelse blandt dine samarbejdspartnere. Herudover er du struktureret, analytisk stærk, er datadrevet og sætter en ære i at følge op og komme i mål med dine opgaver. Du har gode kommunikations- og formidlingsevner, så du formår at kommunikere og samarbejde på alle niveauer i organisationen.  

 

Appetit efter mere? 
Det er nu vi sætter kursen mod en mere bæredygtig fremtid for mad, og vi håber, du vil med. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Plant Optimization Kenneth Kallesøe på +45 24523090, så fortæller han gerne mere om rollen.  

 

Tiltrædelse hurtigst muligt. 

 

Vi vurderer løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 15. juni 2021. 
 
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, allcommitted to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube