Indlæser...
Del dette job

 

04/03/2021

Danish Crown Foods

DK-Randers

 

Handelselev med fokus på salg og marketing 

 

Brænder du for kundeservice, salg og marketing og de mange spændende opgaver, som ligger bag? Er du samtidig nysgerrig og initiativrig og har du høje ambitioner? Vil du kickstarte en karriere i en global virksomhed, som er en af Europas største fødevareproducenter? Så er du måske en af de 3 handelselever, vi søger til Denmark-organisationen på vores hovedkontor i Randers.

 

Som handelselev i Denmark bliver du del af en stor organisation, som tæller i alt ca. 170 medarbejdere. Du vil under din uddannelse komme på turnus mellem Customer Service, Field Sales og Marketing og får dermed god mulighed for at prøve kræfter med alle relevante funktioner inden for dit fagområde. Og når du er udlært, er der gode muligheder for en fremtid i Danish Crown-koncernen.

 

Er du klar til en sjov og lærerig hverdag?
Vi sørger for, at du som handelselev i Danish Crown Foods kommer godt fra start og udvikler dig både personligt og fagligt. Du vil i løbet af din uddannelse komme til at arbejde med mange forskellige opgaver inden for kundeservice, salg, kundekontakt og -pleje samt marketing. 

 

Konkrete opgaver kan være:
•    Oprettelse af ordrer i ERP (SAP)
•    Disponering
•    Booking af alle former for transport (sø, bil, luft)
•    Selvstændigt ansvar for mindre kunde
•    Kampagnehåndtering
•    System support til salgskonsulenterne
•    Deltagelse ved udstillinger i butik
•    Udarbejdelse af salgstursmateriale
•    Besvarelse af forbrugerhenvendelser
•    Deltage i marketingprojekter og varetage ad hoc-opgaver for afdelingens kategoriteams
•    Support ift. research & insight opgaver (markeds-, forbruger- og konkurrentanalyse)
•    Deltage i arbejdsprocessen vedr. udvikling af kampagnematerialer og produktlanceringer

 

Din hverdag vil foregå på vores hovedkontor på Tulipvej 1 i Randers, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med kolleger i de tre afdelinger samtidig med, at du vil have en bred kontaktflade ud i organisationen som f.eks. til produktionssteder i ind- og udland, transportører og øvrige eksterne samarbejdspartnere.
I alle afdelinger er der højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi har en flad struktur med frihed under ansvar, og vi bidrager alle til, at det skal være sjovt og udfordrende at gå på arbejde. 

 

Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en EUX Business og ønsker at dygtiggøre dig inden for kundeservice, salg og marketing. Alternativt har du en HHX (inkl. 5-ugers opkvalificeringsforløb), STX eller HF (suppleret med 10 ugers EUD-forløb for studenter). Du har måske lyst til at gøre karriere i udlandet efter endt uddannelse og har mod på at udforske nye kulturer og udvide din horisont. Således har du formentlig en naturlig interesse for verdenspolitik samt for at holde dig opdateret omkring internationale forhold. At kunne skabe et netværk er vigtigt for at få succes, derfor ser vi gerne, at du ser det som en spændende mulighed at skabe brede samarbejder i vores organisation - også udenfor landets grænser. Du er nysgerrig og initiativrig samtidig med, at du motiveres af en travl og udfordrende hverdag i konstant forandring. 

 

Hvorfor elev hos Danish Crown Foods?
I Danish Crown-koncernen spiller vores elever en vigtig rolle, da de bidrager med innovation og udfordrer status quo, hvilket er nogle af kilderne til at sikre en bæredygtig udvikling i fødevareindustrien. Det er derfor vigtigt for os at tage hånd om vores elever, og klæde dem på så godt vi kan til en lærerig og spændende rejse mod en mere bæredygtig fremtid.  Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi håber, at du vil med os videre – så smag på en fremtid hos Danish Crown via en elevplads, få udvidet dit professionelle netværk, og krydr dit CV med nye kompetencer fra en international organisation.

 

Appetit efter mere?
Vi har brug for passionerede medarbejdere i alle hjørner af vores forretning, så hvis du synes, at denne stilling lyder som noget for dig så send os din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er senest den 31. marts 2021.  

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vibeke (Customer Service), Berit (Salg) eller Kamilla (Marketing) via vores hovednummer: (+45) 8910 5000. 

 

Tiltrædelse den 1. september 2021.

 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

elev2021

Facebook LinkedIn Youtube