09/03/2023
DNK-Randers, Marsvej
HR Intern, Attraction & Engagement
Er du i gang med din kandidatuddannelse, og vil du være med til at tiltrække de dygtigste kandidater til en af Danmarks største organisationer, der arbejder for at skabe en mere bæredygtig fremtid for fødevarer? Så er du måske den HR-praktikant, vi leder efter til vores helt nye hovedkontor i Randers!
Du bliver en del af Attraction & Engagement teamet i Group HR, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dine 10 kollegaer, som altid er klar til at sparre og dele deres erfaringer. Teamets kerneopgave er tiltrækning og rekruttering af dygtige medarbejdere, og har altid mange nye projekter i pipelinen, som er med til at sikre, at Danish Crown er kendt som en attraktiv arbejdsplads på tværs af landegrænser.
”A&E-teamet har givet mig en stor viden inden for forskellige aspekter af HR, især rekruttering. A&E-teamet er kompetente, inkluderende og gode mennesker, der sikrer dig den bedste praktikplads med en stejl læringskurve. Hvis du er det mindste interesseret i HR, vil jeg anbefale at blive en del af dette team - du vil fortryde det, hvis du ikke gør det."
- Theis Gandrup, HR Praktikant - Efterår 2022
Dit omdrejningspunkt er rekruttering fra A-Z
Som praktikant vil du blive involveret i hele vores rekrutteringsproces, herunder deltage i forskellige arrangementer for at tiltrække kandidater, stå for de administrative processer og opgaver, kommunikere med kandidater, skrive stillingsannoncer (hvor vi glæder os over nye input), samt deltage i interviews.
Ud fra dine interesser får du også mulighed for at tage del i nogle af de mange spændende områder, som teamet arbejder med udover rekruttering. Dette kan være projektdeltagelse eller ansvar for opgaver indenfor employer branding, eventplanlægning, opbygning af en kandidatpipeline, vores graduate program, diversitet & inklusion, kontorelev- og studenteraktiviteter, HR IT-systemer, engagement surveys og pre- og onboarding aktiviteter.
Du vil som vores nye praktikant derfor få praktisk erfaring med rekruttering og de bagvedliggende processer, og samtidig får du mulighed for at påvirke dit eget praktikophold.
Struktureret profil med interesse for HR
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, fx indenfor kommunikation, HR eller organisation.
Derudover forestiller vi os, at du er:
- en stærk kommunikator
- nysgerrig og har stor interesse for HR og især for rekrutteringsdisciplinen
- struktureret og har overblik og kontrol over detaljerne
- imødekommende og ikke bange for at springe ud i nye opgaver og give dit input.
Måske har du allerede fået erfaring på området via et studiejob eller projektsamarbejde med en virksomhed, men vigtigst af alt har du viljen og lysten til at lære.
Hvorfor praktik i Danish Crown?
Praktikanter spiller en vigtig rolle i Danish Crown og bidrager med de nyeste teorier fra deres studier. Dette er af stor betydning for Danish Crown i vores søgen efter at sikre en bæredygtig fremtid for fødevarer. Rejsen er stadig lang, og vi kan ikke klare den alene. Dette praktikophold er dermed din chance for at opleve og påvirke Danish Crowns rejse, udvide dit professionelle netværk og krydre dit CV med nye kompetencer fra en international organisation.
Hos Danish Crown tror vi på, at vi kan skabe et netværk af guld, og derfor sørger vi for, at du under dit praktikophold får et fagligt solidt og socialt netværk på tværs af koncernen. Som studerende i Danish Crown inviteres du til at deltage i vores Studenternetværk, hvor praktikanter og studentermedarbejdere mødes flere gange årligt til netværksdage.
Efter praktikken er der god mulighed for at blive i et studiejob og/eller skrive dit speciale i samarbejde med os.
Det praktiske
Din praktikplads vil blive på vores helt nye hovedkontor på Danish Crown Vej 1, 8960 Randers. Bussen fra Aarhus til Randers holder meget tæt på hovedindgangen og hvis du er i bil, er det kun en 25 minutters køretur fra Aarhus.
Praktikopholdets tidspunkt er i efteråret 2023 og som udgangspunkt på 37 timer – vi forestiller os, at du starter medio august/primo september og afslutter forløbet før juleferien, men endelig varighed og
timetal tilrettelægges, så det passer med dit studie.
I Danish Crown er vi positive over for at give en taknemmelighed på op til 3000 kr. om måneden.
Appetit på mere?
Du er velkommen til at kontakte Senior HR-konsulent, Nanna Jul Pedersen på +45 28724574 eller HR-konsulent (og tidligere praktikant), Andrea Sofie Jensen på +45 24595439 for at høre mere om stillingen til praktikpladsen.
Send dit CV og følgebrev hurtigst muligt, da vi vurderer og kontakter kandidater løbende, og vi fjerner opslaget, når den rigtige kandidat er udvalgt.
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 26,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.