Del dette job

 

12/08/2019

Tulip Food Company

RandersDanmark (DK) 

 

Global Brand Manager, Temp., Randers 

 

Brænder du for at arbejde med markedsføring på et internationalt niveau? Og drømmer du om en selvstændig stilling, hvor du får medansvar for at udvikle vores Snacks-kategori? Så er du måske den Global Brand Manager, vi søger til et barselsvikariat netop nu.

 

Du bliver en del af Marketing & Innovation Europe i Tulip Food Company, hvor du indgår i et team med otte dedikerede medarbejdere, der har ansvaret for udviklingen af kategorierne Bacon, Slow Cooked og Snacks.

 

Jobbet

Du får et selvstændigt job, hvor du, i samarbejde med kategorichefen og lokale sparringspartnere, har en vigtig rolle i udviklingen af Snacks-kategorien på tværs af markeder.

 

Du får ansvaret for at drive udrulningen af eksisterende produkter til nye markeder samt at indsamle viden om trends og konkurrentprodukter inden for Snacks-kategorien. Derudover skal du drive mindre NPD-projekter og fungere som sparringspartner ift. marketingkampagner og -materialer til bl.a. Sverige og andre udvalgte markeder.

 

Dine primære arbejdsopgaver til være:

  • Udvikling af design på brandede produkter
  • Gennemførsel af forbrugerundersøgelser på udvalgte projekter og præsentation af konklusioner
  • Styring af lanceringsplaner og koordinering på tværs af markeder
  • Product management-opgaver vedr. Snacks
  • Udarbejdelse af analyser, beslutningsoplæg og præsentationer
  • Diverse ad hoc-opgaver, såsom fotooptagelser, trykstarter og produktsmagninger

 

Desuden vil en del af jobbet være support til Global Category Director på relevante projekter inden for bacon-kategorien, hvor du også vil skulle bidrage til løsning og håndtering af diverse ad hoc-opgaver.

 

Din profil

Vi forestiller os, at du uddannet inden for marketing – eksempelvis har du en cand.merc., cand.negot. eller lignende. Vi ser gerne, at du har 2-3 års erfaring fra en lignende stilling – gerne inden for FMCG. Alternativt er du nyuddannet og har relevant erfaring fra studiejob. Du behersker engelsk i skrift og tale.

 

Som person er du selvstændig, initiativrig og arbejder resultatorienteret og struktureret med fokus på eksekvering af opgaver. Du er udadvendt, har god forretningsforståelse og drives af din høje faglighed og dit engagement. Du har stort overblik samtidig med, at du har øje for detaljen.

 

Nærmere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Senior Manager, Global Category Tina Roed Garza på (+45) 2429 0303 for at høre mere om jobbet.

 

Tiltrædelse snarest muligt og gerne 1. oktober 2019.

 

Vi screener og indkalder løbende kandidater til 1. samtale, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Sidste frist er den 1. september 2019.

Bemærk venligst: Vi oplever i øjeblikket tekniske problemer med vores rekrutteringssystem. Når du har uploadet dit CV, skal du derfor først trykke på gem og ikke på ansøg. Når du har trykket på gem, skal du herefter uploade din motiverede ansøgning. Tryk dernæst på gem og til sidst på ansøg. 

Tulip er Danmarks ældste, registrerede varemærke og eksporterer kødprodukter til over 120 lande verden over. På det danske marked råder Tulip Food Company over brands som Tulip, GØL, Mou, Den Grønne Slagter og Steff Houlberg.

Facebook LinkedIn Youtube