Indlæser...
Del dette job

 

27/07/2020

Danish Crown Pork

DK-Randers

 

Assistant Logistics Manager 

Er du uddannet inden for logistik og har du en naturlig evne til at gennemskue en proces og identificere, hvordan den kan optimeres? Så er du måske den Assistant Logistics Manager, vi søger til vores hovedkontor i Randers!

 

Du bliver en del af den centrale logistikafdeling i Danish Crown Pork, hvor vi har det fulde ansvar for al transport efter slagteriet, dvs. den koordinering, der skal til for, at vores produkter kommer ind på de forskellige frysehuse, bliver frosset ind og sendes videre til kunder over hele verden. Vores arbejde er altafgørende for, at vi kan fortsætte med at drive vores forretning fremad. Vi har et tæt samarbejde med flere interne afdelinger, der sikrer, at vi får det mest optimale flow, men også flere eksterne partnere, som hjælper os med at holde hjulene kørende.

 

Kan du sikre vores arbejdsprocesser og samtidig optimere og udvikle vores flows? 
Som vores nye Assistant Logistics Manager får du ansvaret for et mindre team, der til daglig sikrer den overordnede koordinering med vores frysehuse og slagterier. Du er garant for de arbejdsprocesser, der ligger i vores arbejde og du er med til at sikre datakvaliteten på al indlæs og udlæs samt korrekt lagerafstemning. 

 

Derudover vil du løbende blive involveret i det strategiske arbejde vedr. vores frysehus setup på tværs af koncernen, herunder optimering af de forskellige flow og processer, som vores arbejde bygger på.

 

Dine primære opgaver bliver:

  • At være ansvarlig for vores koordinering med frysehuse
  • At sikre datakvaliteten mellem Danish Crown og frysehusene
  • Lagerafstemning
  • Kontrol af fakturaer inkl. kontering
  • Optimere arbejdsgange med fokus på digitalisering

 

Har du erfaring med lagerstyring, og vil du være med til at forbedre vores processer?
Du har en logistikfaglig uddannelsesbaggrund, kombineret med nogle års erfaring fra en lignende stilling. Du har erfaring med lagerstyring (både operationelt og økonomisk) og er vant til at være personen, der holder det store overblik og lægger den overordnede plan for lageret. Du arbejder procesorienteret og tænker systemteknisk, når du løser dine opgaver. Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

 

Du har en naturlig evne til at gennemskue en proces og identificere, hvordan den kan optimeres og gøres smartere og mere effektiv. Du har fokus på forbedringer og er vant til at samarbejde med mange forskellige stakeholders både internt og eksternt i organisationen. Du har sans for detaljen og et kommercielt mindset, der gør dig i stand til at finde løsninger til gavn for hele organisationen.

 

Nærmere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Senior Manager, Logistics, Morten Rokkjær Østergaard på (+45) 23 38 81 22, hvis du har spørgsmål til jobbet.

 

Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. oktober 2020.

 

Send dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 13. august 2020.

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram