12/11/2025

DNK-Rønne

 

Site Quality Assistant, 30 timer - Danish Crown Rønne 

 

Er du kvalitetsbevidst og har sans for detaljen?
Trives du med at arbejde struktureret og målrettet i et miljø, hvor fødevaresikkerhed er i fokus?
Så kan du blive vores nye Quality Assistant på Danish Crown i Rønne.

Bliv en del af et stærkt hold på Bornholm

På vores slagteri i Rønne beskæftiger vi omkring 200 medarbejdere, der hver uge håndterer hele processen – fra slagtning og opskæring til udbening og pakning. Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde, ansvar og høj faglighed præger hverdagen.

Stillingen hører organisatorisk under QEHS-afdelingen i Randers, og du vil få et tæt samarbejde med kollegerne her, samtidig med at du har din daglige arbejdsplads i Rønne.

Dine opgaver

Som Quality Assistant får du en vigtig rolle i arbejdet med at fastholde og udvikle vores høje standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed.

  • Overvåge SSOP og SPS samt udføre Pre-SSOP-kontrol
  • Følge op på fejl og afvigelser i SSOP og SPS
  • Udføre trikinanalyser og udtage prøver til laboratorieundersøgelser
  • Løse andre opgaver afhængigt af din erfaring og kompetencer

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring fra fødevarebranchen og trives med at arbejde struktureret og selvstændigt. Du er engageret, samarbejdsorienteret og har øje for detaljer og kvalitet.

  • Har godt kendskab til fødevaresikkerhedsprincipper
  • Har erfaring med Microsoft Office-pakken på højt brugerniveau
  • Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Er mødestabil og fleksibel, og kan håndtere en hverdag, hvor tingene hurtigt kan ændre sig

Vi tilbyder

Et spændende og alsidigt job på 30 timer om ugen i en virksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling er i fokus. Du bliver en del af et professionelt team, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og bidrage til at fastholde Danish Crowns høje standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed.

Er du klar til at tage næste skridt?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Lena Prüssing på telefon 24 69 52 60.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Tiltrædelse: Snarest muligt.

Overvejer du at flytte til Bornholm?

Bornholms Tilflytterservice står klar til at hjælpe dig og din familie godt på plads – med rådgivning om bolig, skole, job til ægtefælle og fritidsaktiviteter.
Kontakt dem på tlf. 31 21 88 80 eller mail: tilflytter@bornholm.biz
Læs mere på bornholm.biz.

Danish Crown – for bedre mad og en lysere fremtid

Vi er en fødevarevirksomhed ejet af danske landmænd, der leverer fødevarer af høj kvalitet til kunder og forbrugere over hele verden. Fra slagtere til forretningsudviklere er vi mere end 23.000 kolleger, alle dedikerede til bedre mad og en lysere fremtid.