06/02/2024

DAT-Schaub

DNK-Rønne

 

Produktionsmedarbejdere til DAT-Schaub i Rønne 

 

Er du fyldt 25 år, er du kvalitetsbevidst, og kan du lide at bruge dine hænder til at skabe resultater? Har du samtidig lyst til et job med uddannelse undervejs i en international fødevarevirksomhed? Så er du måske en af de produktionsmedarbejdere, vi søger til DAT-Schaub A/S.
    
DAT-Schaub er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1893. I dag er vi en international tarmproducent med kunder over hele verden. Dagligt står vi for behandlingen af grisetarme på Danish Crowns danske slagterier samt på udvalgte slagterier i Tyskland, Sverige, Finland, Polen, England, Frankrig, USA og Sydamerika. Vi har altid været anerkendt for vores høje kvalitet, og det har vi tænkt os at blive ved med.

 

Vi mangler en ny kollega, der er frisk på at lære alt om håndværket samt bidrage til en sund atmosfære og som ikke er bange for at tage fat. 

 

Få uddannelse gennem jobbet 
Vi tilbyder et interessant job, hvor du kommer til at være med i vores team på ca. 20 kollegaer. Dine primære arbejdsopgaver bliver sortering, rensning og forarbejdning af grisetarme til pølsefremstilling og medicinalindustrien. Vi hjælper hinanden og sørger altid for godt samarbejde og gode løsninger både i teamet og med andre interne samt eksterne samarbejdspartnere.

 

Du starter i en tidsafgrænset periode som produktionsmedarbejder, hvor du får en grundig oplæring med sidemandsoplæring. Herefter vil du overgå til en voksenlærlingeaftale, og i løbet af 2,5 år vil du gennemføre uddannelsesforløbet som tarmrenser og tilegne dig de nødvendige kompetencer. 

 

Positiv og stabil profil
Det er ikke et krav, at du kender til slagteribranchen, men vi lægger vægt på, at du er stabil, pligtopfyldende, engageret og har mod på udfordringer. Du skal kunne tale, læse og forstå dansk, og det er en fordel, hvis du også kan begå dig på engelsk. Du bliver en del af et socialt og fagligt stærkt miljø med fokus på detaljer og præcision.

 

Vi tilbyder et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og vi håber, at du kan lide at bruge dine hænder og ser værdi i at skabe konkrete resultater. 

 

Appetit efter mere?

Vi er allerede i gang med at sætte kursen mod en mere bæredygtig fremtid for fødevarer, så vi håber, du vil med på rejsen og uddanne dig hos os. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelings ansvarlig, Tarmmester, Anders Nikolaj Jensen på (+45) 2949 6581.

 

Send din ansøgning snarest muligt, da ansøgningerne behandles løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Tiltrædelse snarest. 

 

DAT-Schaub A/S er datterselskab af Danish Crown og en af verdens største tarmproducenter med afsætning af tarmprodukter til hele verden. Vi omsætter for ca. 5 mia. DKK og beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere verden over. Læs mere om DAT-Schaub på www.dat-schaub.dk.