22/09/2026

Danish Crown Foods

DNK-Låsby

 

Produktionsmedarbejder med flair for IT, Låsby 

Er du typen, der trives på fabriksgulvet, men også har interesse for digitale systemer og teknologi? Vil du have en central rolle i en moderne fødevareproduktion, hvor vi netop nu implementerer nye IT-løsninger som SAP og Arolink? Så har vi måske jobbet til dig.

 

Fabrikken i Låsby er en moderne og højteknologisk fødevareproduktion, opført i 2020. Fabrikken producerer fødevarer af høj kvalitet, primært af grisekød og oksekød, herunder bl.a. frikadeller og spareribs. Med kun 17 medarbejdere får du korte beslutningsveje, medansvar og mulighed for at præge hverdagen på en fabrik med et stærkt kollegaskab. Vi lægger stor vægt på, at vi har et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og trives.

 

Du får en vigtig rolle i vores digitale udvikling

Du vil indgå i produktionsteamet, som er ansvarlige for, at vores varer hver dag produceres, pakkes og afsendes omhyggeligt og korrekt. Med reference til produktionschefen og i tæt samarbejde med dine kolleger bliver du medansvarlig for, at den daglige produktion gennemføres som planlagt.

 

Vi står midt i implementeringen af SAP og Arolink, og du bliver en af de centrale brugere af SAP og Arolink på fabrikken og får en vigtig rolle i at sikre korrekte registreringer, datakvalitet og effektive arbejdsgange i den daglige drift. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at kombinere praktisk produktionsarbejde med registreringer, datakvalitet og digitale processer.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Modtagelse og registrering af råvarer
  • Intern transport med truck
  • Forsyning af produktionen med råvarer og emballage
  • Registrering af forbrug og produktion i SAP
  • Betjening og overvågning af produktionsudstyr
  • Sikring af korrekte dataregistreringer i SAP og Arolink
  • Kvalitetskontrol og dokumentation
  • Afsendelse af færdigvarer
  • Deltagelse i løbende forbedringer af processer og arbejdsgange
  • Stå på produktionslinje samt i pakning

 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag til fredag. I perioder med høj aktivitet kan der forekomme overarbejde. Mødetiden vil være mellem 04:00 og 10:00 efter nærmere aftale.

 

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring fra produktion eller logistik, gerne fra fødevareindustrien
  • interesserer dig for teknologi og digitale værktøjer
  • arbejder struktureret og har sans for kvalitet
  • tager ansvar og trives med selvstændige opgaver
  • er en holdspiller, som bidrager positivt til samarbejdet
  • har truckcertifikat eller lyst til at tage det

 

Kan du se dig selv i rollen?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Thomas Frederiksen på tlf. 2554 2441.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.