07/06/2023

DEU-Husum

 

 

EHS Specialist, Husum 

Vil du være med at til drive arbejdsmiljø- og arbejdssikkerhedsagendaen på hele fabrikken? Og trives du i en rolle med bred kontaktflade til interne såvel som eksterne? Så har du nu muligheden for at blive en del af en koncern, der sætter dagsordenen for fødevareproduktion.

 

Som vores nye EHS Specialist får du chancen for at bringe alle dine kompetencer i spil, når det gælder arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed. Du vil blive en del af Fabriksledergruppen og have direkte reference til Fabrikschefen. Derudover vil du i dit arbejde komme til at arbejde tæt sammen med de andre afdelinger i Danish Crown Beef.

 

Bliv omdrejningspunkt for fabrikkens arbejdsmiljø og sikkerhed
Vi har brug for en EHS Specialist til at drive arbejdsmiljø- og arbejdssikkerhedsagendaen på hele fabrikken og sikre at gældende regler herfor overholdes. Herunder afrapportering af relevante KPIer indenfor arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed. Du vil derudover være ansvarlig for myndighedskontakt, lede eksterne og interne audits samt ledelsens evaluering.

 

Mere specifikt vil dine opgaver blandt andet indebære, at: 

  • Etablere og vedligeholde et ”Work Safety”-miljø hvor arbejdsulykker og nærved-ulykker registreres, analyseres og bearbejdes så gentagelser minimeres.
  • Lede audits omkring arbejdsmiljø fra kunder og 3. parts certificeringsorganer.
  • Indsamle data til afrapportering på arbejdsmiljø i forhold til ugentlig og månedsrapportering samt ledelsens evaluering.
  • Kontakte og drøfte forhold med de forskellige myndigheder indenfor arbejdsmiljø.
  • Sikre implementering af de krav og tiltag, der kommer fra myndigheder og fra Danish Crown Beefs hovedkontor.
  • Deltage aktivt i ad hoc opgaver og tværorganisatoriske projekter.

 

Solid erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed
Ideelt kommer du fra en lignende stilling og har en teknisk baggrund suppleret med solid erfaring fra fødevarebranchen, gerne fødevareproduktion. Herudover er erfaring og relevant uddannelse inden for arbejdsmiljø og sikkerhed essentielt for at kunne varetage stillingen som EHS Specialist. 

 

Hvis du tilmed har erfaring med europæisk arbejdskraft og kulturforskelle er det et stort plus. 

 

Som person trives du godt i produktionen og du er nysgerrig på, hvad der foregår. Samtidig er du en dygtig og motiverende kommunikator, og du formidler let budskaber og får ideer bragt videre på en ordentlig måde. Du er beslutningsdygtig, vedholdende og trives med at skabe resultater og være ansvarlig for processer i samarbejde med ledere og medarbejdere. Du er struktureret, systematisk og kan bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver. 

 

Appetit på mere?  

Vi har sat kursen mod en mere bæredygtig fremtid for mad, og vi håber, du vil med. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fabrikschef Carsten Tarp på +49 17 44 78 88 36.

 

Tiltrædelse snarest muligt.  

 

Vi glæder os til at høre fra dig. Send dit CV og ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. 
  
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 26,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral. 

Facebook LinkedIn Youtube Instagram