Del dette job

 

14/12/2022

DNK-Horsens

 

 

Vedligeholder/reparatør til 3-dags daghold 

Kunne du tænke dig en høj grad af frihed i dit arbejde, og brænder du for at bruge din ekspertise til at vedligeholde og optimere produktions- og procesudstyret på et af verdens mest avancerede og moderne slagterier? Så har du her muligheden for at blive en del af dagholdet i en spændende afdeling og et godt team, hvor der altid er fart over feltet. 

 

Bliv en del af en spændende afdeling i udvikling
Til teknisk afdeling slagtegang på vores slagteri i Horsens søger vi en dygtig smed/mekaniker/maskinarbejder eller lign. til tre dage om ugen på vores daghold på slagtegangen. Du kommer til at indgå i et team af både nye og mere erfarne fagfolk, der varetager drift, vedligehold og optimeringer af slagteriets proces- og produktionsudstyr, bl.a. ny robotteknologi. Det drejer sig om alt produktionsudstyr fra grisene kommer ind, og til der hænger halve grise i kølerummet. Slagteriet beskæftiger ca. 1.800 medarbejdere og har en ugentlig slagtekapacitet på ca. 100.000 grise. Sikkerhed, samarbejde, fleksibilitet og kunden er i højsædet.

 

Få frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder
Vi er en teknisk afdeling der indgår i en spændende udvikling mod Maintenance Excellence. Dette er supporteret af TPM-afdelingen, der støtter din udvikling og har brug for dine input som tekniker. Du vil i denne sammenhæng opleve et højt niveau af frihed under ansvar og mulighed for at præge tingenes tilstand.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte følgende:
 

  • Reparation og fejlfinding på anlægget under drift.
  • Prioritering og planlægning af reparation og vedligehold udenfor produktionstid i samarbejde med kollegaer.
  • Optimering af anlægget i samarbejde med kollegaer i driften. 

 

Din arbejdstid vil som udgangspunkt være tre dage om ugen fra 05.00-17.00. Stillingen giver plads til en del fritid med mange fridage i træk.

 

Selvstændig tekniker med lyst til at lære nyt
For at få succes i jobbet: 
 

  • Du er uddannet smed, mekaniker, maskinarbejder eller lign. i et mekanisk fag, du kan også være nyuddannet med de rette kvalifikationer og mindset.
  • Hvis du har praktisk erfaring med industri og produktion, er dette en fordel men ikke et krav.
  • Du er forholdsvis lærenem, og har mod på at lære en masse nyt ved at springe ud i de tekniske udfordringer. 
  • Du går til andre med respekt, forståelse og samarbejde for øje

 

Hos os får du opbygget en stor erfaring med meget forskelligartet teknologi, og mulighed for at udvikle dine evner i at deltage i beslutningsprocesser og samarbejde. 

 

Appetit efter mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte maskinmester, Brian Laursen tlf. 2463 8992 eller maskinmester, Jannick Hvid Sørensen på tlf. 2829 4581.

 

Tiltrædelse snarest muligt.

 

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende.

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram