06/01/2026

DNK-Horsens

 

 

Vedligeholder til 3-dags aftenhold 

Vil du have frihed, spændende udfordringer og arbejde med avanceret teknologi på et af verdens mest moderne slagterier? Så er dette jobbet for dig!

Hos Danish Crown i Horsens søger vi en dygtig smed/vedligeholder til vores tekniske afdeling. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi arbejder med drift, vedligehold og optimering af moderne produktions- og procesudstyr – og hvor sikkerhed, samarbejde og kvalitet altid er i fokus.

 

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med stor frihed og fleksibilitet. Du arbejder kun tre dage om ugen i tidsrummet 12.50 – 00.10, hvilket giver dig mange fridage. Hos os får du mulighed for kompetenceudvikling gennem kurser og træning, og du bliver en del af et stærkt team med et godt sammenhold. Vi arbejder med moderne teknologi og spændende projekter, og vores arbejdsplads er i rivende udvikling med fokus på lean, TPM og tavlemøder.

 

Dine opgaver

  • Service, reparation og fejlfinding på anlæg
  • Vedligehold og optimering af produktionsudstyr, inkl. planlægning og udførsel
  • Deltagelse i mindre og større projekter samt udvidelser

 

Vi søger dig, der

  • Er uddannet smed, mekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, maskinarbejder eller lignende
  • Har praktisk erfaring med industri og produktion (en fordel, men ikke et krav)
  • Har mod på at lære nyt og kan arbejde selvstændigt
  • Er kvalitets- og ansvarsbevidst, serviceminded og god til at kommunikere
  • Kendskab til SAP er en fordel, men ikke et krav

(Vi sørger for grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til jobbet.)

 

Appetit på mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Maskinmester Brian Laursen på tlf. +45 2463 8992 eller Maskinmester Nikolaj Haboe Nielsen på tlf. +45 2686 9201.

 

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgning: Send din ansøgning allerede i dag – vi vurderer løbende!

 

Om os

Danish Crown er i rivende udvikling, og med vores bæredygtighedsprogram Klimavejen arbejder vi hver dag på at reducere klimaaftrykket med 50 % inden 2030 og producere klimaneutralt kød i 2050. Rejsen er lang, men vi er godt på vej – og vi håber, du vil med os videre.