Indlæser...
Del dette job

 

12/02/2020

Danish Crown Pork

DK-Horsens

 

Slagterimedarbejdere til opskæring, aftenhold 

Er du stabil, omstillingsparat og klar til yde en indsats? Og har du samtidig en positiv indstilling til dit arbejde og lyst til at bruge dine hænder til at skabe resultater? Så er du måske en af de medarbejdere, vi søger til vores opskæring.

 

Vores slagteri i Horsens søger slagteriarbejdere til vores opskæringsafdeling på aftenhold. Fabrikken beskæftiger 1350 medarbejdere, og der slagtes 85.000/93.000 grise om ugen.

 

Jobbet

Du vil komme til at arbejde i vores opskæringsafdeling, som laver grove opskæringer af de grise i henholdsvis skinker, forender, kam og bryst. I afdelingen hjælper vi hinanden og sørger altid for et godt samarbejde og gode løsninger både i teamet og med andre interne samt eksterne samarbejdspartnere.

 

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Rundskæring af skinker
  • Afskære halve hoveder
  • Udtagning af mørbrad
  • Ophængning af delstykker
  • Overholdelse af alle gældende sikkerhedsbeskrivelser, arbejdsbeskrivelser, hygiejneregler og andre regler
  • Diverse ad hoc-opgaver.

 

I jobbet vil det være rokering efter hver pause. Arbejdstiden for aftenhold vil være 34 timer ugentlig fra mandag til fredag fra ca. kl. 14.05 til ca. kl. 21.35.

 

Hvem er du?

Det er en fordel, hvis du er uddannet inden for slagteribranchen eller har kendskab til fødevarebranchen, men det er ikke et krav. Herudover er det en fordel med erfaring med lignende arbejdsopgaver på akkord eller fra fx håndværksbeskæftigelse/fabriksarbejde. Dette er dog heller ikke et krav, da du vil blive oplært grundigt i alle opgaver.

 

Det vigtigste er dog, at du er mødestabil, robust, i god fysisk form og klar til at yde en ekstra indsats. Du kan lide at bruge dine hænder samt skabe resultater. Vi lægger vægt på, at du som person har en positiv indstilling til dit arbejde og menneskerne omkring dig. Du er en teamplayer og omstillingsparat, så du er klar til at hjælpe til, hvor der er brug for det.

 

Nærmere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte opskæringsmester Kim Petersen på tlf. 23308862 (efter kl.14.00)

 

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer og indkalder til samtaler løbende. Sidste frist er den 8. marts 2020.

 

Vi skaber en bæredygtig fremtid for fødevarer. Danish Crown koncernen producerer mere end 10 milliarder måltider om året til mennesker over hele verden. Vi vil sænke klimaaftrykket med 50% i 2030 og være klimaneutrale i 2050. Vi lover, at vi vil føre an i forandringerne i fødevarebranchen.

Facebook LinkedIn Youtube