19/12/2024
DNK-Horsens
Elektriker/industrielektriker til 4-dags Aftenhold
Kunne du tænke dig en høj grad af frihed i dit arbejde, og brænder du for at bruge din ekspertise til at vedligeholde og optimere produktions- og procesudstyret på et af verdens mest avancerede og moderne slagterier? Så har du her muligheden for at blive en del af holdet i en spændende afdeling og et godt team, hvor der altid er fart over feltet.
Bliv en del af en spændende afdeling i udvikling
Til teknisk afdeling på vores slagteri i Horsens søger vi en dygtig elektriker til fire dage om ugen på vores Aftenhold på slagtegangen.
På slagteriet i Horsens beskæftiger vi ca. 1.500 medarbejdere og har en ugentlig slagtekapacitet på ca. 100.000 grise. Det stiller store krav til vores tekniske udstyr.
Du bliver en del af teknisk afdeling, hvor vi er 80 dedikerede kolleger. Sammen varetager vi drift og vedligehold af vores moderne proces- og produktionsudstyr med sikkerhed, samarbejde, fleksibilitet og kunden i højsædet.
Samtidig sker der en masse på teknologifronten i Danish Crown, som kun vil fortsætte. Derfor bliver der også mere og mere behov for de tekniske kompetencer, hvilket giver dig en særlig tryghed i jobbet.
Få frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder
Som vores nye elektriker kommer du til at stifte bekendtskab med moderne teknologier, og du får gode muligheder for løbende at udvikle dine kompetencer. Vi er en organisation i en spændende udvikling med tavlemøder, lean og TPM.
Du bliver en vigtig spiller i form af dine kompetencer for at sikre afdelingens og slagteriets udvikling.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte følgende:
- Service og fejlfinding på anlægget
- Vedligehold og optimering af produktionsanlægget, herunder planlægning og udførsel
- Deltagelse ved mindre og større projekter samt udvidelser
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være fire dage om ugen fra 12:50 til 21:50. Stillingen giver derfor stor frihed med ugentlige fridage.
Ansvarsbevidst elektriker med teknisk flair
For at få succes i jobbet ser vi gerne følgende:
- Du er uddannet indenfor elektrikerfaget og har erfaring som elektriker
- Hvis du har praktisk erfaring med industri og produktion, er det en fordel
- SAP er et vigtigt værktøj i hverdagen, kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav
- Du har mod på at lære nyt og at gå selvstændigt til opgaveløsning.
Herudover er du kvalitets- og ansvarsbevidst i dit arbejde, så en velfungerende og effektiv produktion sikres. Du er serviceminded og god til at kommunikere, når du hjælper dine kollegaer med opgaver på tværs af fabrikken. Du besidder også faglig stolthed og er i stand til at arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt – også når det går stærkt.
Appetit efter mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte maskinmester, Brian Laursen på tlf. +45 2463 8992 eller maskinmester, Nikolaj Haboe Nielsen på tlf. +45 2686 9201.
Tiltrædelse snarest muligt.
Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende.
Om os
Danish Crown er en organisation i rivende udvikling og klimavejen er Danish Crowns bæredygtighedsprogram. I vores produktion arbejder vi hver dag på at begrænse klima- og miljøpåvirkningen mest muligt. Visionen er, at vi samlet kan reducere aftrykket med 50% inden 2030. Og i 2050 at producere klimaneutralt kød. Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi håber, at du vil med os videre.