Indlæser...
Del dette job

 

24/03/2021

Danish Crown Pork

DK-Horsens

 

Driftstekniker/Vedligeholder til forsyning 

Er du engageret, og brænder du for at få en varieret hverdag? Hvis du tilmed har dine faglige færdigheder i orden og har lyst til at bruge dine hænder til at skabe resultater, så er du måske den dygtige kollega, vi søger til vores forsyningsafdeling på slagteriet i Horsens. 


Som vores nye kollega bliver du en del af forsyningsafdelingen, hvor du får 10 dygtige kollegaer. Teamet består af både nye og mere erfarne fagfolk, og vi varetager drift og vedligehold af slagteriets forsyningsudstyr. Vi er i gang med en spændende udvikling mod en højere grad af automatisering via robotteknologi, og det får du mulighed for at blive en del af. Du vil derfor opleve en spændende hverdag i et uformelt arbejdsmiljø, hvor ikke to dage er ens.

 

Forsyningen er i centrum
Du bliver en vigtig spiller i form af dine kompetencer for at sikre afdelingens og slagteriets videre udvikling. Forsyningen dækker et meget bredt område fra bygningsvedligehold, CO2 anlæg, trykluft anlæg, damp-/hedtvands kedler, ventilationsanlæg, vand- forsyning/behandling, spildevandsbehandling, NH3 køleanlæg samt en masse andre tekniske installationer.

 

Dine primære arbejdsopgaver er:
•    at indgå driftsteamet, der står for energiforsyningen til hele fabrikken
•    reparation og vedligehold af fabrikkens udstyr på forsyningssiden
•    optimering af forsyningsanlægget, da der er et konstant drive imod en grønnere produktion
•    deltagelse ved mindre og større projekter samt udvidelser.

 

Du kommer til at indgå i en vagtordning, som går på skift mellem dig og dine andre kollegaer.

 

Ansvarsbevidst tekniker med mod på at lære nyt
Vi forestiller os, at du er uddannet smed, automekaniker, maskinarbejder eller tilsvarende faglært, og det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med vedligehold fra industrien. Du behersker dansk i skrift og tale. Kedelpasser- eller kølecertifikat er en fordel, men ikke et krav.

 

Du er kvalitets- og ansvarsbevidst i dit arbejde, så en velfungerende og effektiv produktion sikres. Du er serviceminded og god til at kommunikere, når du hjælper dine kollegaer med opgaver på tværs af fabrikken. Du besidder også faglig stolthed og er i stand til at arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt – også når det går stærkt. 

 

I afdelingen er ikke to dage er ens, og derfor er det vigtigt, at du ønsker at indgå i et team, hvor vi arbejder på tværs af faggrænser. Endelig har du en åben og positiv tilgang til udfordringer, der kan komme i vores daglige arbejde. 
 

Appetit efter mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren N. Andersen på tlf. 20354763 eller Gregor Kaster på tlf. 29490323

 

Tiltrædelse snarest muligt.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 15. april 2021. 

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram