25/06/2024
DNK-Holsted
Slagter til slagteproduktion
Har du en positiv indstilling til dit arbejde og interesse i at bruge dine hænder til at skabe resultater? Så er du måske den nye kollega, vi søger til vores slagteri i Holsted.
Som medarbejder hos Danish Crown Beef bliver du en del af et topmoderne slagteri, hvor vi ugentligt slagter 4.500 kreaturer, som bliver distribueret til både slagterbutikker og supermarkeder. Vores høje produktionstal er kun muligt, fordi maskinerne kører i døgndrift – og her kommer du ind i billedet.
Få frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder
Du vil komme til at arbejde i vores slagterproduktion, hvor du vil være blandt erfarne og engagerede kolleger. Her vil du få en hverdag i fast struktur og en god og grundig oplæring.
Du ansættes som timelønnet, og oplæringen foregår som sidemandsoplæring. Efter oplæring vil du være på akkord med en grundløn og akkordtillæg. Arbejdstid er 40 timer mandag-fredag i tidsrummet 06:00-15:15. Præcis arbejdstid aftales med leder til samtale.
Vi går lige så meget op i din udvikling som du selv gør. Derfor står vi klar når du er sulten efter nye udfordringer, uanset om det er praktiske udfordringer eller om du ønsker efteruddannelse.
Stabil og robust med interesse for slagterfaget
Vi foretrækker du er uddannet slagter, men det er ikke et krav. Derudover, ser vi gerne, at du har en interesse for slagterfaget og gerne erfaring fra en produktionsvirksomhed.
Det vigtigste er dog, at du er stabil, robust og klar til at tage ansvar og kan arbejde selvstændigt. Du kan lide at bruge dine hænder samt at skabe resultater. Vi lægger vægt på, at du som person har en positiv indstilling til dine arbejdsopgaver og menneskene omkring dig.
Appetit efter mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Leader, Gert Madsen på +45 30559310.
Tiltrædelse snarest muligt.
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 24,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.