Del dette job

 

12/02/2019

Danish Crown Beef

HolstedDanmark (DK) 

 

Senior Manager QEHS 

Vil du være med til at drive og forankre den overordnede kvalitets- og arbejdsmiljøstrategi i Danish Crown, og er du dygtig til at skabe relationer til interne såvel som eksterne stakeholders? Så er du måske den Senior Manager QEHS, vi søger til Danish Crown Beef med hovedkontor i Holsted.

Som Senior Manager QEHS får du chancen for at bringe alle dine kompetencer i spil, og du får ledelsesansvaret for 15 dedikerede medarbejdere i QEHS-afdelingen. Du refererer til Danish Crown Beefs COO, og du bliver en del af produktionsledelsen samt koncernens strategigruppe for arbejdsmiljø.

 

Du får ansvar for QEHS, arbejdsmiljø og ledelse

Dine ansvarsområder bliver både inden for ledelse, kvalitet og arbejdsmiljø, og du får til ansvar at fortsætte processen med samarbejdet mellem QEHS-afdelingens interessenter – internt i Beef og Koncernen samt eksternt i forhold til leverandører, kunder og myndigheder. Herudover bliver dine opgaver blandt andet:

  • At være proaktiv sparringspartner for produktions- og salgsfunktionen i Beef, herunder deltagelse i ugentlige salgsmøder
  • Sikring af fødevaresikkerhed, hygiejne og produktkvalitet
  • Fortsætte implementering af LEAN funktionerne i QEHS arbejdet
  • Implementering og overholdelse af gældende lovgivning og gældende krav i BRC-standarden for Food Safety samt gældende og accepterede kundekrav
  • Reklamationsbehandling samt besvarelse af kunde-questionnaires
  • At drive en velfungerende miljø- og arbejdsmiljøorganisation
  • Koordinering af EHS-aktiviteter på tværs af fabrikkerne, herunder sikring af opfyldelse af gældende lovgivning på området
  • Implementering af EHS-strategier, -politikker og -mål
  • Varetage kontakten til myndighederne i forbindelse med fødevaresikkerhed, miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Planlægning og gennemførsel af inspektioner, kundeaudit og tredjepart-certificeringer
  • Ansvarlig for kriseberedskabsgruppen, eksempelvis i forbindelse med tilbagetrækning af produkter, udbrud af mund- og klovsyge etc.

Du kommer til at arbejde med Danish Crown Beefs tre danske enheder i Holsted, Aalborg og Sdr. Felding - og på sigt de to tyske enheder i Husum og Teterow.

 

QEHS-erfaring, selvstændighed og gennemslagskraft

Du er uddannet levnedsmiddelingeniør, fødevare-/procesteknolog eller lignende og har flere års erfaring med ledelse af en QEHS-organisation. Derudover har du erfaring med kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse og har kendskab til relevant lovgivning på områderne. Erfaring fra fødevarebranchen vil være en klar fordel.  Det er en forudsætning, at du kan kommunikere skriftligt og mundtligt på engelsk og gerne på tysk.  

Din arbejdsstil er struktureret og systematisk, og du formår at skabe og bevare overblikket trods mange sideløbende opgaver. Du er en dygtig kommunikatør og trives med en bred kontaktflade, hvor du skal samle synspunkterne fra mange stakeholders – også på tværs af afdelinger og kulturer. Det er vigtigt, at du har gennemslagskraft og er vedholdende samt kan balancere mellem at være tålmodig og stadig holde fokus på fremdrift i kvalitetsarbejdet.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO, Ivan Schmidt på +45 22778517.

Tiltrædelse snarest muligt og efter aftale.

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 28. februar 2019.

I alle led i værdikæden hos Danish Crown er det mad, vi har fokus på, og det er mad, vi producerer og sælger til kunder og forbrugere verden over. Du bliver en del af en stærk kultur med rødder i den danske andelsbevægelse, og på alle niveauer i organisationen vil du møde en uformel og direkte omgangstone.

Facebook LinkedIn Youtube