22/04/2024

DNK-Holsted

 

 

Salgselev 

Er du vild med salg og klar til at kickstarte din karriere med et spændende og udfordrende elevforløb i en global fødevarevirksomhed, hvor du får indsigt i hele værdikæden fra gård til gaffel? Så er du måske den nye handelselev med speciale i salg, vi søger til Holsted!

 

Du bliver en del af Danish Crown Beefs hovedkontor i Holsted, hvor omkring 100 medarbejdere, arbejder med de administrative opgaver, der knytter sig til vores oksekødsdivision. I eksportafdelingen bliver du en del af et lille team med dygtige og engagerede kolleger, der vil hjælpe dig godt i gang med alt det nye du skal lære.

 

At have været i et elevforløb hos Danish Crown har været en god oplevelse, som har forbedret både mine personlige og arbejdsmæssige kompetencer. Danish Crown er en arbejdsplads, som giver mig gode oplevelser gennem seriøst arbejde kombineret med daglige grin og skønne kollegaer. – Pernille Roos, Salgsassistent og tidl. salgselev.

 

Toårig alsidig uddannelse i global koncern

Som elev hos os får du en bred toårig uddannelse med grundig og alsidig praktisk erfaring; du får mulighed for at prøve kræfter med alle relevante aspekter inden for salg og du kan forvente en travl hverdag i et dynamisk miljø omgivet af dygtige kolleger. Under din elevtid løser du primært opgaver inden for eksportsalg, men der vil også være mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige aktiviteter på hjemmemarkedet.

 

Dine primære opgaver bliver:

  • Ordreoprettelse i SAP og opfølgning
  • Daglig kontakt med kunder og agenter
  • Daglig kontakt med planlægning og shipping
  • Vedligeholdelse af prislister og rammeordrer
  • Lageropfølgning
  • Oprettelse af og opfølgning på reklamationer
  • Vare- og kundeoprettelser
  • Opfølgning på debitorer
  • Assistere marketing på nye projekter og koncepter.

 

I løbet af elevforløbet har der været stor tiltro til mig som kollega, hvor flere arbejdsområder er blevet mit ansvar. Efter elevforløbets afslutning blev jeg tilbudt en fast stilling, hvilket jeg naturligvis sagde ja tak til, da Danish Crown Beef er en fantastisk arbejdsplads.” – Pernille Roos, Salgsassistent og tidl. salgselev.

 

Salgsprofil med høje ambitioner

Vi forestiller os, at du har eller er i gang med en EUX eller HHX og ønsker at videreuddanne dig inden for salg. Alternativt har du en STX suppleret med et 5 ugers EUS Business kursus for studenter. Du ønsker at dygtiggøre dig inden for eksportsalg, har mod på udfordringer og er god til at tage ansvar og sætte dit præg på de opgaver, du løser.

Måske har du en naturlig interesse for verdenspolitik samt for at holde dig opdateret omkring internationale forhold. At kunne skabe et netværk er vigtigt for at få succes, derfor ser vi gerne, at du ser det som en spændende mulighed at skabe brede samarbejder i vores organisation - også udenfor landets grænser. Du er nysgerrig og initiativrig samtidig med, at du motiveres af en travl og udfordrende hverdag i konstant forandring.

Du behersker dansk og engelsk og gerne tysk i skrift og tale og har et godt kendskab til Microsoft Office Pakken.

Som person er du åben, udadvendt og nysgerrig i din tilgang til både mennesker, opgaver og systemer. 

 

Hvorfor elev hos Danish Crown?
I Danish Crown-koncernen spiller vores elever en vigtig rolle. De bidrager med et frisk syn på verden, virksomheden, vores produkter og processer og bliver ofte også rekrutteret til faste stillinger efter elevperioden. Det er derfor vigtigt for os at tage godt hånd om vores elever, og klæde dem på så godt vi kan til den lærerige og spændende rejse mod en mere bæredygtig fremtid, som hele vores virksomhed er på.  Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi håber, at du vil med os videre – så smag på en fremtid hos Danish Crown via en elevplads, få udvidet dit professionelle netværk, og krydr dit CV med nye kompetencer fra en international organisation.

Under din elevtid bliver du desuden en del af Danish Crowns elevnetværk, der løbende samler alle koncernens kontor- og handelselever til netværksdage med fokus på forretningsforståelse, teambuilding og personlig udvikling.

 

Appetit efter mere?

Du er velkommen til at kontakte Senior Director, Export Sales – Beef, Jacob Rahbek Pedersen på +45 2047 2204 for at høre mere om jobbet.

 

Tiltrædelse efter aftale og senest til september 2024.

 

Vi vurderer de indkomne ansøgninger løbende og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt. Sidste frist for at søge er den 13. maj 2024, men vi forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers worldwide. From butchers to business developers, we're more than 25,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate-neutral by 2050 for better food and a brighter future.

Facebook LinkedIn Youtube Instagram