24/08/2026

Danish Crown Beef

DNK-Holsted Production

 

Opstiller til nathold 

 

Har du teknisk flair, hænderne skruet rigtigt på og lyst til at arbejde med moderne produktionsudstyr?

 

Trives du med ansvar, problemløsning og en hverdag, hvor du er med til at sikre, at produktionen er klar til tiden?

Så kan du være den opstiller, vi søger til vores nathold i detailafdelingen på Danish Crown Beef i Holsted.

Hos Danish Crown Beef bliver du en del af et moderne kreaturslagteri, hvor vi hver uge slagter omkring 4.000 kreaturer. En stabil og effektiv produktion kræver, at vores anlæg og maskiner er klar, når produktionen starter – og her får du en vigtig rolle.

 

Du sørger for, at produktionen er klar

 

Du bliver en del af vores tekniske afdeling med 22 medarbejdere og får dygtige og hjælpsomme kolleger omkring dig.

Din primære arbejdsplads bliver i vores detailafdeling, hvor vi blandt andet producerer hakket oksekød.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Klargøring og opstilling af produktionsudstyr inden produktionsstart
  • Kontrol af maskiner og anlæg
  • Service og lettere vedligehold
  • Hjælp ved opstart af produktionen
  • Lettere fejlsøgning og afhjælpning af driftsproblemer
  • Samarbejde med teknikere og produktionen om at sikre en stabil drift

 

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Vi sørger for en grundig oplæring, så du lærer både udstyret, produktionen og arbejdsopgaverne godt at kende.

Stillingen er på 34/37 timer, og arbejdstiden ligger mandag til torsdag fra kl. 21.30 til 06.00.

Produktionen starter typisk mellem kl. 04.00 og 05.00, og den sidste del af din vagt vil derfor blandt andet bestå af hjælp til opstart og lettere fejlsøgning.

 

Hvem er du?

 

Vi forestiller os, at du har en praktisk eller håndværksmæssig baggrund og interesse for teknik og maskiner.

Det vigtigste for os er, at du:

  • Har hænderne skruet rigtigt på og kan lide praktiske opgaver
  • Har teknisk forståelse og lyst til at lære nyt
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Bevarer overblikket og hovedet koldt, også når der er travlt
  • Er god til at samarbejde med både teknikere og produktionsmedarbejdere
  • Har almindelige IT-kundskaber og er klar på at bruge blandt andet Teams og SAP

Erfaring fra produktion, industri eller et håndværksfag er en fordel, men din indstilling, tekniske interesse og lyst til at lære vægter højt.

 

Det får du hos os

 

Du bliver en del af en teknisk afdeling med ordnede forhold under Industriens Overenskomst. Vi har en flad struktur og en uformel omgangstone, hvor samarbejde, trivsel og medarbejderinvolvering vægtes højt.

Du får dygtige og erfarne kolleger omkring dig, som gerne deler deres viden og hjælper dig godt ind i jobbet. Vi sørger for en grundig oplæring, og der er gode muligheder for både faglig udvikling og relevant efteruddannelse.

Hos os får du en varieret hverdag med ansvar og tekniske udfordringer, hvor du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre en stabil og effektiv produktion.

 

Lyder det som noget for dig?

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Teknisk chef: Lars Friis: Tlf. 20 29 06 38

Mestersvend: Anders Prehn :Tlf. 30 52 66 46

 

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgningerne løbende.

Tiltrædelse er snarest muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.